Site icon 24NYT

Forskerne advarer mod identitetspolitisk meningstyranni

Universiteterne er under et nyt pres, hvor forskellige kræfter i det danske samfund forsøger at gøre universitetet til en politisk aktør og dermed sætte forskningens upolitiske og upartiske kvalitetskriterier ud af kraft. Det skriver en række fremtrædende danske forskere i en kronik i Berlingske.

”Enhver med kendskab til 1970’ernes politiserede universitet vil genkende forskeraktivismen, der dengang florerede i samklang med universitetsmarxismen. Som dengang er der desværre også tale om, at tanker næret på universiteter aktivt bruges til at undergrave universitetet. I Danmark er vi – heldigvis – endnu langt fra situationen i særligt UK og USA, men såvel godt som skidt fra USA og UK kommer til Danmark med en vis forsinkelse. Vi er reelt bekymrede for, at vi kan bevæge os i en mere illiberal retning herhjemme”, skriver forskerne.

Forskerne opfordrer til, at danske universiteter af præventive årsager vedtager principper om fri udveksling af ideer, selv om de måtte forekomme nogle at være anstødelige eller umoralske. ”Man kan endda overveje, om sådanne principper bør gøres til dansk lov ved, at de indføres i Universitetsloven. Det vil være det stærkeste værn om bevarelsen af et universitet med ægte diversitet”.

Exit mobile version