Forskning i ældgammel vulkanaske minder os om, at mennesker er underlagt naturen

Forskning har givet en helt ny forståelse af, hvordan naturkatastrofer og store forandringer i miljøet har påvirket menneskelige samfund og kulturel udvikling. Bag resultaterne står professor fra Aarhus Universitet Felix Riede, som er aktuel med udstillingen ’After the Apocalypse’ på Moesgaard Museum.

For 13.000 år siden gik Laacher See vulkanen i det vestlige Tyskland i udbrud. Udbruddet sendte gigantiske skyer af aske ud over store dele af det centrale Europa.

Udbruddet kom i slutningen af den sidste istid. En periode med store forandringer i Jordens klima, hvor mennesket var i gang med at genindvandre til et Skandinavien, som var på vej til igen at blive isfrit.

»Perioden minder om den antropocæne periode, vi står i nu. Klimaet ændrede sig voldsomt med nogenlunde samme hastighed som nu, og så kom denne naturkatastrofe,« fortæller professor på Aarhus Universitet Felix Riede, der har undersøgt den 13.000 år gamle vulkanaske.

Med ét slag ændrede vulkanudbruddet livsbetingelserne for de dyr og mennesker, som levede i Europa.

Asken gjorde store områder ufrugtbare. De mindre menneskesamfund, som vandrede mod nord blev afskåret fra de store samfund i syd, som man ellers havde handlet med.

Gennem sin forskning har professor Felix Riede fundet frem til en mere præcis forståelse af, hvor store konsekvenser vulkanudbruddet har haft for kulturen i de nordlige samfund.

Viden gik tabt efter naturkatastrofen

Det var helt tilbage i 2007, da Felix Riede var ved at afslutte en ph.d. om genindvandringen til Skandinavien på Cambridge University, at han fik idéen til et helt nyt tværfagligt forskningsfelt.

»Jeg husker stadig tydeligt den dag i laboratoriet, hvor det gik op for mig, at vi manglede at udforske en kæmpe brik i menneskets historiske udvikling. Jeg var midt i databehandlingen i min ph.d., og jeg stod i laboratoriet med artikler med overstregninger spredt ud på bordet,« fortæller Felix Riede, der i dag er professor på Institut for Kultur og Samfund – Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet.

Den dag i laboratoriet opdagede han nogle pudsige mønstre i sine data om vulkanasken og arkæologiske fund, som pegede på, at de nordlige samfund mistede teknologiske færdigheder efter vulkanudbruddet.

»Det gik op for mig, at de pilespidser, vi havde fundet nord for udbruddet, i virkeligheden var spydspidser« fortæller Felix Riede.

De manglende pilespidser gav grobund for en hypotese om, at de nordlige befolkningsgrupper mistede evnen til at bruge bue og pil efter udbruddet. Simpelthen fordi samfundene blev for små til at opretholde den færdighed, som man primært havde lært af sine handelspartnere sydpå.

De nordlige samfund gik derfor i en periode tilbage til at jage med spyd. En metode som var mindre effektiv, men nemmere at lave jagtredskaber til.

Fakta om Felix Riedes forskningsrejse
2011:
Riede modtager for første gang midler fra Danmarks Frie Forskningsfond til at grave dybere i vulkanudbruddets konsekvenser for de mennesker, som kom til Skandinavien.
De frie forskningsmidler gav Riede mulighed for at opbygge det første laboratorium i Danmark, som meget præcist kan analysere og datere vulkanaske, som er tusinder af år gammelt.
2017:
Felix Riede modtog igen en større bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at forske videre i skandinavisk arkæologi og tiden lige efter vulkanudbruddet.
2019:
Felix Riede modtog endnu en stor bevilling fra European Research Council på 2 millioner euro til at arbejde videre med sin forskning. Bevillingen bygger primært på fri forskning, som har blotlagt behovet for, at vi får en større forståelse af, hvordan naturen og miljøet påvirker vores kulturelle udvikling.

Hvad hvis det skete i dag?

Felix Riede forskning kulminerer foreløbigt med udstillingen ’After the Apocalypse’, som lige nu kan opleves på Moesgaard Museum i Århus. Udstillingen er bygget op omkring resultaterne af hans forskning i Laacher See-vulkanudbruddet. En katastrofe der skete for 13.000 år siden, men som skal få publikum til at tænke over, hvor sårbare vi stadig er over for naturens kræfter.

»Vi føler selv, at vi er meget resiliente sammenlignet med de samfund, der fandtes for 13.000 år siden. Men vi er også meget afhængige af ting. Et sådant vulkanudbrud i dag ville ødelægge infrastruktur, formørke himlen i flere uger og standse flytrafik i månedsvis. Hele lande ville blive dækket af et askelag. Selvom det ikke er så realistisk, at det skulle ske i dag, så kan det være vigtigt at tænke over, for vi går ind i en tid med klimaforandringer og naturkatastrofer vil komme. Så hvordan vil vi håndtere det?« siger han.