Kløe- og smertereceptorer er tæt forbundet hos mennesker. Det har to medicinstuderende fra Aalborg Universitet som de første i verden bevist. Deres menneskeforsøg med chili og sennep er et skridt på vejen mod lindrende medicin, der virker mere præcist
To specialestuderende ved medicinuddannelsen på Aalborg Universitet, Matilde Alida Eriksen og Thomas Arendt Nielsen, har for første gang nogensinde gennemført menneskeforsøg, der undersøger, hvordan specifikke smerte- og kløereceptorer samarbejder med hinanden. Forsøg, som tidligere kun har været udført som dyrestudier:
– Der har været dyrestudier, der har vist, hvordan visse smertereceptorer i huden samarbejder om at opfange forskellige typer af smerte og sender signalet videre til hjernen, forklarer Matilde Alida Eriksen og Thomas Arendt Nielsen uddyber:
– Der er aldrig nogen, der har påvist det hos mennesker. Vi ville gerne finde ud af, hvordan receptorerne spiller sammen og få et dybere indblik i sammenhængene mellem smerte og kløe.
Mere nøjagtig og effektiv smertebehandling
Deres forsøg på mennesker har nu givet nyttig viden om, hvordan smerte- og kløereceptorer samarbejder hos mennesker.
– Hvis man kan blokere de specifikke receptorers samarbejde, bliver der sendt færre signaler videre til hjernen om, at det gør ondt. På den måde kan man måske lave en meget bedre behandling af smerte og kløe, fortæller Matilde Alida Eriksen.
Deres forskning kan være medvirkende til, at fremtidige behandlingsmetoder bliver mere nøjagtige og effektive. En af de store udfordringer inden for behandling af kronisk smerte er nemlig, at de fleste lægemidler ikke er ret effektive, og at nogle af dem mister deres effekt over tid. Samtidig er mulighederne for at behandle kronisk kløe meget begrænsede.
Chili og sennep på armen
Matilde Alida Eriksen og Thomas Arendt Nielsen har især fokuseret på receptorerne TRPV1 og TRPA1. TRPV1 er den smertereceptor, der reagerer, hvis man brænder sig på noget varmt, eller hvis man udsætter sig selv for stærk chili. Receptoren TRPA1 har nogle lidt andre egenskaber. Den reagerer både på den type smerte, man kan føle, hvis man spiser stærk sennep og på kløe, som kan være svær at behandle medicinsk.
På samme måde som man kan vænne sig til at spise stærk chili, kan man gøre smertereceptorerne følelsesløse ved at bombardere dem med indtryk over længere tid. Og det var præcis, hvad Matilde Alida Eriksen og Thomas Arendt Nielsen gjorde for at se, om både chili og senneps-receptorerne blev påvirket.
Forsøgspersonerne fik påført plastre med høj dosis capsaicin, som er det aktive stof i chili. Plastrene skulle de gå med i et døgn, inden de igen mødte op til undersøgelse i smertelaboratoriet. Her kunne de to medicinstuderende konstatere, at overstimulering af chilireceptoren TRPV1 ikke blot gjorde forsøgspersonerne langt mindre følsomme over for chilismerte og varme, men også over for det sviende stof i sennep, fordi følsomheden i den anden receptor, TRPA1, også blev påvirket.
Med andre ord kunne de lindre smerte eller kløe forårsaget af den ene receptor ved kortvarigt at overstimulere med den anden.
– Der er et kæmpestort overlap mellem de to receptorer. Det er meget nyttig viden at have, når man skal udvikle smerte- og kløestillende medicin, siger Thomas Arendt Nielsen.
Stadig lang vej til bedre lindring
– Vi har taget et lille skridt til en bedre forståelse af, hvordan receptorerne spiller sammen og påvirker hinanden, siger Matilde Alida Eriksen.
Præcis hvordan de to medicinstuderendes opdagelse kommer til at påvirke fremtidens medicinske smertelindring ligger ikke fast endnu, men den farmaceutiske industri har allerede udvist interesse for de udviklede smertestimulationsmodeller med henblik på tidlig afprøvning af nye smerte- og kløestillende lægemidler. Ad den vej kan resultaterne bidrage til udvikling af nye lægemidler.
Forskningen blev udført på Center for Sanse-Motorisk Interaktion i samarbejde med Hjalte H. Andersen og Parisa Gazerani.
Resultaterne af forskningsprojektet bliver præsenteret på en verdenskongres for smerteforskere i Boston til september, ligesom de netop er blevet accepteret til publikation til det mest anerkendte videnskabelige tidsskrift på området (PAIN).