I forbindelse med en anmeldelse om hærværk mod en privat adresse i Aarhus, opsøgte Østjyllands Politi en mulig gerningsmand på en adresse i Viby J.
Ved politiets ankomst til stedet var den 30-årige mand meget aggressiv og ikke særlig samarbejdsvillig, hvilket blandt andet kom til udtryk ved, at han forsøgte at slå en betjent med en totenschlæger. Det medførte, at politiet måtte anvende de nødvendige magtmidler for at få ham ilagt håndjern på adressen.
Den 30-årige mand blev sigtet for hærværk, vold mod tjenestemand, våbenbesiddelse og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde. Han blev desuden anholdt.