Forsøgte at stjæle ældre kvindes hund – udsat for vold

Vold, Birkerød

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 14.18, var en 64-årig kvinde fra Birkerød tirsdag klokken 08.30 ude at lufte sin hund på Sjælsøstien, da en mand begyndte at råbe efter hende. Han fulgte efter hende i sin bil, steg ud og tog kvindens hund, som han satte ind på bagsædet af bilen. Herefter forsøgte han at køre fra stedet, men kvinden fik fat i bagdøren for at lukke hunden ud igen, og manden steg igen ud af bilen og skubbede hende hårdt i brystet, så kvinden faldt omkuld.

På baggrund af vidneforklaringer var det muligt at udfinde den formodede gerningsmand, en 51-årig fra Birkerød, og han blev derfor sigtet for forholdet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)