Der mangler etniske minoriteter i trøjen, mener forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og foreslår, at der etableres bederum til muslimske soldater, skriver Berlingske og Jyllands-Posten.
”Det fremgår af et udkast til en ny ’Strategi for Diversitet og Inklusion’, som for nylig er blevet sendt til partierne i forsvarsforligskredsen. Her har Forsvarsministeriets Personalestyrelse udarbejdet en række konkrete forslag til, hvordan det kan blive mere attraktivt for etniske minoriteter at blive soldater.
Forsvarsministeriet vil bl.a. undersøge mulighederne for at stille bederum til rådighed og befalingsmænd skal uddannes i at håndtering af ’trosmæssige hensyn som bedetider og mad’.
Forsvaret skal også ’prioritere tilstedeværelse på arrangementer med stor repræsentation af etniske minoriteter’ for at øge rekrutteringen, lyder det. Her siger forsvarsministeren, at det er hans ’håb og forventning’, at strategien vil hjælpe til at trække flere etniske minoriteter til Forsvaret”.