Forsvarsforbeholdet og Merkel

Debatindlæg på 24NYT er alene udtryk for forfatterens holdning.

Debatindlæg af Villi John Petersen

Tror man, at Angela Merkel er naiv og godtroende? Det tror jeg ikke hun er. Tværtimod, hun er køligt beregnende. Hun har en doktorgrad i kvantekemi, så bliver det ikke sværere. De små grå hjerneceller har altså været ganske velfungerende. Hun er præstedatter, født i DDR og hun taler derfor russisk. Med Putin kan hun tale både tysk og russisk. 

Efter murens og DDR’s fald meldte hun sig ind i det vesttyske regeringsbærende parti, CDU, hvis formand, kansler Helmuth Kohl, inden længe protegérede den unge stræbsomme politiker, så hun hurtigt blev minister. 

Da Kohl senere blev anklaget for i en valgkamp at have modtaget ulovlige støttepenge, var Angela Merkel den første til at anklage ham, og efter hans fald var hun så ferm til at udmanøvrere partiets andre kronprinser og -prinsesser, at hun endte med at blive udnævnt til Tysklands kansler i 2005. Og dér sad hun i 16 år. 

Nej, hun er hverken naiv eller godtroende.

Derfor må der være andre grunde til, at hun både aftalte etableringen af Nordstream 2 med Putin og planlagde lukningen af alle tyske atomkraftværker. Kombinationen betød, at Tysklands energiforsyning nu er fuldstændig afhængig Rusland og Vladimir Putin. 

Nedlukningen af atomkraftværkerne skete i kølvandet på katastrofen i Japan, hvor Fukushima-værket blev oversvømmet af en tsunami. En naturvidenskabsmand på Merkels niveau er naturligvis hverken bange for teknikken i a-kraftværkerne eller for muligheden af en tsunami i Tyskland. Katastrofen i Japan var blot en bortforklaring. 

LÆS OGSÅ:  Psykolog: Derfor er muslimer mere kriminelle

Men hvad var så hensigten?

Så vidt jeg kan se var hensigten var at vinde den paranoide Putin for Tyskland og dermed EU. ”Wandel durch Handel” var mottoet. I Merkels ungdom i DDR var al politik rettet mod Moskva. Merkel kendte derfor om nogen udmærket til den russiske imperialistiske tankegang. Men når Putin kunne se, at Merkel aktivt gjorde sig afhængig af Rusland, var vejen banet til at vinde hans tillid, og derved bygge en tobenet platform for EU’s stormagtspolitik – ikke i samarbejde, men i konkurrence med USA. Med Putins partnerskab med Kina, kunne platformen let gå hen at blive trebenet. 

Hun ville kort sagt på længere sigt være den vestlige verdens moralske og humanistiske fører uden om NATO og USA, og især – efter brexit – uden om det forhadte UK. 

Nu er hele konceptet faldet til jorden, fordi macho-Putin ikke ville være Merkels skødehund – eller nogen andens for den sags skyld.

Ironisk nok ser det nu ud til, at paria-landet Rusland og paria-Putin ender som skødehunde, nemlig Kinas og Xi Jinpins.

Men vor hjemlige statsminister Frederiksen har fejlfortolket det hele. Hun bekendtgør, at vi nu skal stå sammen og inde i hjertet af Merkels og Macrons EU ved at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men derved fortsætter hun Merkels fejlslagne politiske linje, der har til formål at skabe et suverænt EU med en egentlig EU-hær styret fra Berlin og Paris. Men EU bliver aldrig en militær stormagt, dertil er de indre kulturelle forskelle og uenigheder for store.

LÆS OGSÅ:  'Direkte usandt': Anti-israelsk propaganda i Berlingske

Desuden er NATO jo en enorm succes, så det er kun smålig tysk-fransk magtsyge, der anfægter det og ønsker forandring. 

Men afskaffelse af forsvarsforbeholdet kan aldrig styrke Danmarks sikkerhed, tværtimod, det er ganske ødelæggende. Danmark sikkerhed kan kun opnås gennem et utvetydigt NATO-medlemskab med accept af USA’s ledende rolle og fuld betaling af medlemskontingentet.  

Forsvarsforbeholdet er essentielt for dansk sikkerhed, fordi det anerkender og støtter NATO som vor eneste forsvarsalliance.  

        

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)