Site icon 24NYT

Fortsat få østeuropæere på EU’s og NATO’s topposter

De central- og østeuropæiske lande behandles fortsat som andenrangs medlemmer i såvel EU som NATO, skriver Jyllands-Posten.

”Det er ikke, fordi der ikke er talentfulde kandidater at rekruttere fra i flere af de østlige medlemslande. Estlands skarpe premierminister, Kaja Kallas, og Rumæniens mangeårige præsident, Klaus Iohannis, er blandt de emner, som ofte nævnes, når internationale poster er i spil. Begge kan prale af, at deres lande har været væsentlig hurtigere end hollænderne til at nå Nato-målet om at anvende mindst 2 pct. af bnp på forsvaret: Estland bruger 2,7 pct., i Rumænien er det 2,4 pct., mens Holland ligger på ca. 1,7 pct.

Også i EU-regi er der et underskud af central- og østeuropæere på topposterne. Den tidligere estiske præsident Toomas Hendrik Ilves pegede for nylig i mediet Politico på, at regionen de seneste 20 år kun har besat 7 pct. af disse poster i EU og Nato, selvom den står for ca. 20 pct. af befolkningen i EU. Og det er kun, fordi to polske politikere, Donald Tusk og Jerzy Buzek, har haft topposter i EU, at regionen overhovedet er kommet på scoringstavlen, hvad angår de europæiske og transatlantiske lederposter.

Vestlige alliancer bør i fremtiden belave sig på i langt højere grad at integrere central- og østeuropæiske stemmer og erfaringer. Også helt fremme i spidsen for deres vigtigste organisationer”.

Exit mobile version