Hyrehøjvej, Odrup Næs, Fårevejle St – Odsherred
Kl. 13.27 tirsdag anmeldte en borger, at han under en tur langs stranden ved Ordrup Næs havde fundet en 30-40 cm lang fosforgranat, som han havde taget med tilbage til sit sommerhus, hvor den nu lå i haven. Politiet orienterede forsvarets ammunitionsrydningstjeneste – EOD, som kørte til sommerhusområdet for at fjerne granaten, som blev bortsprængt et sikkert sted.
Politiet er glade for at få anmeldelser om fund af gamle granater og andre mistænkelige genstande, som borgerne støder på. Ring dog altid straks til politiet og undlad at røre ved genstande, som potentielt kan være farlige.