FOTO: 14-årig pige savnes – Politiet beder om hjælp

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyste 14-årige Therese Jakobsen den 22. juni 2018. Therese er fortsat ikke fundet, og vi ønsker derfor stadig at høre fra personer, der har set Therese eller ved, hvor hun befinder sig.

Efterlysningen har givet flere henvendelser, men altså ikke nogen, der har ført til, at hun er blevet fundet.

Therese forlod Sdr. Bork Efterskole den 1. juni 2018. Personer tæt på hende har enkelte gange været i kontakt med hende uden dog at vide, hvor hun opholder sig.

Midt- og Vestjyllands Politi har ikke oplysninger, der tyder på, at der skulle være sket en forbrydelse, men ønsker hende hjem. Politiet vil derfor gerne høre enten fra Therese selv eller fra personer, der ved hvor hun opholder sig.

Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger om, hvor Therese opholder sig.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)