Foto: Arabisk-udseende mand efterlyses efter drabsforsøg i Lyngby

Nordsjællands Politi efterlyser identiteten på en mand, der sættes i forbindelse med et drabsforsøg i Lyngby. Derudover efterlyser de information om, hvem der har kørt en sølvgrå BMW 125i med registreringsnummer BS71234 de seneste fire måneder.

Onsdag den 11. juli blev der affyret flere skud fra en bil, der jagtede en anden bil på Lundtoftevej i Lyngby. Ingen personer blev ramt ved skudepisoden, men Nordsjællands Politi betragter hændelsen som et drabsforsøg.

Sidenhen har Nordsjællands Politi efterforsket sagen, og de efterlyser nu information om den bil, hvorfra skuddene blev afgivet, ligesom politiet også efterlyser en mand, som de sætter i forbindelse med skyderiet. Det drejer sig om en sølvgrå BMW 125i med registreringsnummer BS71234 samt en mand i 20’erne, der er mellemøstlig af udseende.

Den efterlyste bil blev stjålet i København i marts, og i går blev den fundet udbrændt i Allerød. Nordsjællands Politi har indikationer på, at bilen efter tyveriet primært har kørt rundt nord for København samt på Vestegnen, og politiet er interesserede i oplysninger om, hvem der har brugt den.

– Vi vil meget gerne høre fra nogen, der har information om manden eller bilen. Det kan både omhandle mandens eller bilens fær

den, ligesom vi også gerne vil have sat et navn på manden, idet han er interessant for sagen. Jeg kan af efterforskningsmæssige grunde dog ikke på nuværende tidspunkt fortælle, hvorfor han er interessant for sagen, fortæller politikommissær Allan Lørup fra Nordsjællands Politi.

LÆS OGSÅ:  Stor politiaktion - 27 anholdt

Tirsdag den 17. juli blev der ligeledes skudt i Lyngby, og Nordsjællands Politi arbejder ud fra en teori om, at de to skyderier hænger sammen, og at de skyldes en lokal konflikt imellem to kriminelle grupperinger.

– Den slags opførsel er fuldstændig uacceptabel, hvilket er en af grundene til, at vi relativt hurtigt efterlyser en interessant person med billede. Skyderi i det offentlige rum, o

 

g endda ved højlys dag, hører ingen steder hjemme, og derfor efterforsker vi begge skudepisoder intenst, slutter Allan Lørup fra Nordsjællands Politi.

Billeder af både manden og bilen kan ses nedenfor.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan Nordsjællands Politi kontaktes på telefon 114.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)