Foto fra politiet: Hvem er denne mand?

Københavns Vestegns Politi efterlyser identiteten på denne mand. Han er mistænkt for at stå bag et gaderøveri i Taastrup og røveri på en tankstation i Glostrup.

På Q8-tanken på Hovedvejen 67 i Glostrup truede denne mand en ekspedient med en saks til at aflevere et mindre kontantbeløb og stak af.

Røveriet på tankstationen skete den tirsdag den 3. september 2019 kl. 17.04, og Københavns Vestegns Politi sætter ham yderligere i forbindelse med et gaderøveri to timer tidligere i Taastrup.

Her blev en mand på Ingemannsvej også truet med en saks til at udlevere nogle ejendele af en gerningsmand med tilsvarende udseende.

Røverierne har siden været efterforsket, og politiet har haft mistanke til en anden mand, foretaget en række efterforskningsskridt og rejst sigtelse mod vedkommende. Efterfølgende er den pågældende imidlertid helt udelukket fra efterforskningen – men den fortsætter, og derfor beder Københavns Vestegns Politi nu offentligheden om hjælp til at identificere den mistænkte på fotos fra tankstationen:

“Vi håber, nogen genkender ham og kan sætte navn på ham eller ved, hvor han færdes – og det hører vi meget gerne om,” siger politikommissær Andreas Mollerup.

Den mistænkte beskrives som en dansk mand, 175-190 cm høj, 25-35 år, spinkel til almindelig af bygning, med skægstubbe.

Han var iført en hvid/lys kasket, grå hættetrøje med lommer ved maven, mørke solbriller, knælange sorte træningsbukser, grå/sorte kondisko med hvid sål og en sort og rød rygsæk.

LÆS OGSÅ:  Politiet slår effektivt ned på Ddos-angreb

Kontakt Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Foto af mistænkt bag røveri i Glostrup

 

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)