Tirsdag den 24. juli 2018 kl. 12:46 blev der smidt en flaske med brandbart væske og angiveligt sat ild til en tør mark ved Kertemindevej i Agedrup på Fyn. En knallert blev set køre fra stedet og ind over Cirkel K tanken på Kertemindevej. Politiet efterlyser føreren af knallerten med dette billede fra Cirkel Ks overvågningskamera.
Gerningsmanden beskrives som: Mand, alm. kropsbygning og lys i huden. Han var iført blå styrthjelm med sølvgrå stafferinger, bar mave, sorte shorts og sorte sandaler.
Oplysninger i sagen bedes givet til politiet på telefon 114.