FOTOS: Disse to indvandrere efterlyses efter røveri

Nordjyllands Politi efterlyser nu i offentligheden de formodede gerningsmænd til et røveri, der skete den 14. december 2019 mellem kl. 0319 og kl. 0400 ved Danske Bank på Budolfi Plads i Aalborg.

De to formodede gerningsmænd havde kortvarigt slået følge med den forurettede, og da de nåede Budolfi Plads – umiddelbart ud fra hovedindgangen til Budolfi Kirke – blev den forurettede pludselig truet med en kniv.

”Derpå gik de over og hævede 500 kr. i Danske Banks hæveautomat, hvorefter forurettede udlevede de 500 kr. til en af personerne,” siger politikommissær Mikkel Brügmann.

Politiet har siden røveriet efterforsket i sagen, og man har efterfølgende i forbindelse med efterforsknings-arbejdet været i stand til at fastslå, at de to formodede gerningsmænd fremgår af videoovervågning i Jomfru Ane Gade kl. 03.19, som hermed offentliggøres.

Gerningsmændene beskrives som: 
A: mand, ca. 20 år, ca. 185 cm. høj, kort og mørkt hår, bar mørkeblå frakke med grå pelskrave, blå skjorte, grålige bukser, blå sko med lysebrun sål.
B: mand, ca. 20 år, ca. 170 cm høj, kort mørkt hår, bar lyseblå skjorte, sorte bukser, hvide sko.

Politikommissær Mikkel Brügmann opfordrer til, at man straks henvender sig til Nordjyllands Politi, hvis man genkender personerne eller har andre oplysninger i sagen.

”Ring til os på telefon 114. Vi sidder klar ved telefonerne,” opfordrer politikommissæren.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)