Site icon 24NYT

FOTOS: Efterlyst i sag om drabsforsøg

Sydøstjyllands Politi efterlyser gerningsmænd i sag om forsøg på manddrab

Torsdag den 16. januar omkring kl. 20.20 blev en 24-årig mand stukket flere gange med kniv gennem vinduet i sin bil ved tankstationen Circle K på Allégade i Horsens. I den forbindelse efterlyser Sydøstjyllands Politi nu 22-årige Jonas Nielsen og 27-årige Kristian Bøtker Laursen.

Jonas Nielsen og Kristian Bøtker Laursen er blandt andet blevet identificeret ud fra overvågningsbilleder fra gerningsstedet. Sydøstjyllands Politi har været i kontakt med dem gennem deres advokater, men trods opfordringer fra politiet, har de ikke ønsket at melde sig hos politiet.

Sydøstjyllands Politi opfordrer de to mænd til at melde sig hos politiet, og personer, som ved, hvor de to gerningsmænd opholder sig, til at kontakte politiet med deres viden på telefon 114.

På forhånd tak for hjælpen.

 

Kristian Bøtker Laursen beskrives som

  • 175 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • Kort, mørkt hår, brune øjne og hageskæg

 

Jonas Nielsen beskrives som

  • 196 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • Kort, mørkt hår og blå-grønne øjne
Exit mobile version