Fra chok og kaos til et stærkere og rigere USA

I et lille homogent land som Danmark er det næsten umuligt at sikre dissens og pluralitet. Den danske debat om Donald Trump’s toldkrig præges derfor af gruppetænkning og ”confirmation bias”. Økonomer og økonomiske kommentatorer går rundt og bekræfter hinanden i, at toldkrigen er økonomisk vanvid og i strid med det økonomiske mantra om, at international handel gør alle lande rigere. Men sandheden er, at under visse omstændigheder kan toldsatser gøre lande rigere (læs her og her).

Økonomer og økonomiske kommentatorer overser, at selv om stater har økonomisk velstand som et centralt mål, er deres magtposition i verden et lige så vigtigt mål. Det gælder især stormagter som USA, Kina, Indien og Rusland. Så selv om en toldkrig ikke giver mening i et økonomisk perspektiv, giver Donald Trumps aktuelle toldkrig mening i et politisk magtperspektiv.

I Trumps optik har den skæve fordeling af gevinsterne ved globalisering skabt enorme ubalancer mellem USA, Europa og Kina, der har skævvredet magt- og styrkeforholdene mellem stormagterne i USA’s disfavør. Den største skurk er Kina, som skævvrider den globale økonomi ved at undertrykke kinesernes lønninger, købekraft og forbrug med det resultat, at den globale økonomi oversvømmes af billige kinesiske produkter. Når dette system har kunnet fungere i mange år, skyldes det, at USA’s økonomi har absorberet Kinas overskud af varer, alt imens almindelige amerikanere led under, at millioner af industrijob blev tabt.

Allerede under sin første præsidentperiode har Donald Trump fremhævet det som et stort problem, at globaliseringens gevinster har gavnet Kina mere end USA med det resultat, at Kina er blevet en farlig strategisk konkurrent. Ud fra denne betragtning handler Donald Trumps aktuelle toldkrig ikke om at styrke USA’s økonomi i absolutte tal, men om at styrke USA’s relative magtposition over for landets konkurrenter, herunder især Kina.

Hertil kommer, at den konstant overvurderede dollar, som er verdens førende reservevaluta, gør amerikanske varer ekstrem dyre og svækker dermed USA’s konkurrenceevne. Trumps strategi er derfor at bruge straftold til at skabe så meget kaos, uro og usikkerhed i det globale økonomiske system, at USA’s handelspartnere tvinges til at indgå en ny aftale, hvor dollaren devalueres. Målet er indlysende: amerikanske varer skal være billigere, USA’s handelsunderskud skal reduceres, eksporten af amerikanske varer skal øges og den amerikanske industri skal revitaliseres.

Donald Trump har advaret om, at amerikansk straftold på import af kinesiske varer i en overgangsperiode vil betyde øgede omkostninger både for resten af verden og amerikanske forbrugere. Men dette er nødvendigt, hvis man på sigt skal kunne tvinge Kina, Tyskland og andre lande til at absorbere deres egen overskudsproduktion gennem højere lønninger og højere indenlandsk forbrug.

I Danmark forstår man ikke motiverne og tænkningen bag Trumps politik, fordi økonomerne har et ensidigt fokus på rent økonomisk logik. De er uddannet til at håndtere økonomiske og finansielle forhold og mål, som kan gøres op i et Excel-ark. I den danske økonomiske logik skal væksten i bruttonationalproduktet således være høj, inflationen skal være lav, eksporten skal stige, statsgælden skal holdes i ave osv. Sådanne mål er lette at håndtere af regnedrengene i Finansministeriet og lette at formidle i medierne.

Denne måde at tænke økonomi på lider imidlertid af en afgørende svaghed, fordi markedsvilkårene bestemmes i stigende omfang af uforudsigelig geopolitisk og magtpolitisk logik. Både Donald Trump, Kinas Xi og Ruslands Putin anskuer økonomi i et magtpolitisk og geopolitisk perspektiv. For dem er økonomiske og finansielle forhold ikke et mål i sig selv, men et middel til at nå sikkerhedspolitiske og geopolitiske målsætninger.

Når Trump derfor lemper toldsatserne, fortolker økonomiske kommentatorer det derhen, at der er tale om et pinligt tilbagetog, fordi Trump er blevet skræmt over aktiemarkedernes reaktioner. Men virkeligheden er, at lempelserne er et led i Trumps forhandlingsstrategi om at styrke USA’s magtposition i verden. Og et styrket og rigere USA er præcis den mission, som vælgerne i USA har betroet Donald Trump.

André Rossmann