Antallet af stævninger mod islamkritikere er steget i Frankrig i de senere år – især siden 2012. Retssager er ressourcekrævende for den sagsøgte, uanset hvad udfaldet af retssagen bliver. Det er derfor blevet et middel til politisk chikane af meningsmodstandere med ubekvemme holdninger, der ønskes undertrykt.
Sagsøgeren tilhører en af disse tre kategorier: muslimske organisationer, antiracistiske menneskerettighedsorganisationer og anklagemyndigheden.
Blandt de muslimske organisationer er særligt Kollektivet mod Islamofobi i Frankrig (CCIF) aktive. De har forbindelser til Det Muslimske Broderskab. Derudover er der: Sammenslutningen af Islamiske Organisationer i Frankrig (UOIF), Den Islamiske Verdensliga, Ligaen til Juridisk Forsvar af Muslimer (LDJM), Paris’ Stormoské, Republikkens Oprindelige Folks Parti (PIR), Indivisibles, Kundskabens Daggry, Den Syriske Forening for Frihed, Den Demokratiske Algierske Sammenslutning for Fred og Fremskridt, Organisationen af Forenede Arabere samt Foreningen for muslimer i Meaux og Omegn.
Blandt de antiracistiske menneskerettighedsorganisationer er: SOS Racisme, Den Internationale Liga mod Racisme og Antisemitisme (LICRA), Liga for Menneskerettigheder (LDH) samt Bevægelsen mod Racisme og for Mellemfolkeligt Venskab (MRAP).
Sagerne behandles af den 17. afdeling under ‘Tribunal de grande instance de Paris’, der er specialiseret i pressesager. Dommerne skal sørge for, at loven om pressefrihed af 29. juli 1881 og den franske injurielovgivning respekteres, så der findes et kompromis mellem forsvaret for pressefrihed og respekten for det enkelte menneske.
Michel Houellebecq
Flere muslimske organisationer begyndte at retsforfølge islamkritikere i 2002. Dette er blevet kaldt for “juridisk jihad”. Forfatteren Michel Houellebecq blev i 2002 stævnet af flere muslimske organisationer i samarbejde med Ligaen for Menneskerettigheder for udtalelsen: “Den mest idiotiske religion, det er lige godt islam. Når man læser Koranen, bliver man bestyrtet.” Retssalen i Paris var fyldt, da han blev frifundet.
Charlie Hebdo
I 2007 begyndte organisationerne at sidestille islamkritik med racisme. Satiremagasinet Charlie Hebdo blev i 2007 stævnet af Paris’ Stormoské, Den Islamiske Verdensliga og Sammenslutningen af Islamiske Organisationer i Frankrig (UOIF) som følge af magasinets opbakning til de danske muhammedtegninger. En af stormoskeens advokater udtalte: “Vi accepterer, at man kan tegne Profeten, men vi accepterer ikke deres racistiske karakter”.
Charlie Hebdo blev stævnet igen i 2012 og 2013, og de blev frifundet alle tre gange. Sideløbende hermed optrappedes den fysiske intimidering, idet deres lokaler i 2011 blev raseret af brandbomber natten inden udgivelsen af “Sharia Hebdo”. Charb kom på Al-Qaidas dødsliste i 2013. I januar 2015 skete terrorangrebet mod Charlie Hebdo, hvor 12 personer blev dræbt.
Forfattere og debattører
Forfatteren Eric Zemmour modtog i perioden 2011-2016 næsten een stævning per år. Forfatteren Pascal Bruckner blev i 2015 stævnet af Indivisibles og af Republikkens Oprindelige Folks Parti, mens Georges Bensoussan i 2017 blev stævnet af Frankrigs antiracistiske organisationer i samarbejde med CCIF. Disse retssager endte med frifindelse. Den offentlige anklager i Paris har imidlertid anket Bensoussans frifindelse.
Pierre Cassen oprettede bloggen Riposte Laïque i 2007 og var ansvarlig for internetsiden indtil 2012, hvor siden skiftede over på schweiziske hænder, mens Cassen fortsat er talsmand. Der blev i årene 2012-2017, hvor François Hollande var præsident, oprettet 43 klagesager mod Riposte Laïque. Stævningerne er kommet fra flere muslimske og antiracistiske menneskerettighedsorganisationer, Paris’ borgmester Anne Hidalgo og den tidligere indenrigsminister Bernard Cazeneuve. Udgifterne til retssager, erstatninger og advokatsalærer er betragtelige.
Politikere og andre offentlige personer
Blandt andre franskmænd, der er blevet retsforfulgt på grund af offentligt fremført islamkritik, kan nævnes eksminister Laurence Rossignol, parlamentsmedlem Thierry Solère, tidligere præfekt, men nuværende national koordinator for antiterrorenheden Pierre de Bousquet de Florian og rektor Véronique Corazza.
Sekulære muslimer
Mohamed Louizi forsker i islamiske netværk og har bloggen “Ecrire sans censures !”. Det Muslimske Broderskab forsøger at ramme ham gennem gentagne stævninger – “juridisk jihad”. I løbet af to år har de stævnet ham seks gange for injurier. I foreløbigt tre afsluttede retssager er han blevet frifundet, men broderskabet har rigeligt med ressourcer til at fortsætte stævningerne.
Blandt andre sekulære muslimer, der er blevet retsforfulgt på grund af deres islamkritik, kan nævnes Soufiane Zitouni, Mohamed Louizi og Ahmed Meguini.
Sébastien Jallamion – politimand i eksil
Sébastien Jallamion kommer fra Lyon, og han var i 15 år ved politiet, senest som brigadechef hos rigspolitiet. Da Islamisk Stat i september 2014 halshuggede den franske bjergbestiger og guide Hervé Gourdel, lagde Jallamion oprørt et billede på sin private facebookside, der viste Islamisk Stats leder al-Baghdadi gennem en snigskyttes sigtekorn.
Han fortalte det til en kvindelig muslimsk kollega (Ouarda Laareg), der bag hans ryg klagede til deres overordnede. Departementets direktør for offentlig sikkerhed, Albert Doutre, tog initiativ til, at Jallamion blev indkaldt til disciplinærudvalget og retsforfulgt ved kriminalretten i Lyon. Billedet blev af hans overordnede og af kriminalretten anset for at “opildne til racehad”. Disciplinærudvalget suspenderede ham i to år uden løn, og han imødegik en økonomisk vanskelig tid uden ret til arbejdsløshedsunderstøttelse. Han blev i 2017 idømt en bøde på 5.000 euro, og hvis han ikke betalte inden en fastsat dato (5 uger senere), ville han blive fængslet i seks måneder. Få dage inden fristens udløb blev hans bankkonti blokeret. Han så sig nødsaget til at forlade Frankrig og bor nu i Schweiz.
Jallamion har siden erfaret, at hans tilfælde kort efter suspenderingen blev inddraget i politiskolens undervisning som et eksempel på, hvordan man ikke skal gøre.
Jallamion oplevede, at hans facebookside uden videre blev lukket i flere måneder. Han fik aldrig nogen forklaring fra Facebook. Frankrig er det land i verden, hvor der i 2015 blev blokeret flest facebooksider: 37.990, efterfulgt af Indien (30.126), Tyrkiet (6.574), Tyskland (554), Israel (431), Østrig (401), Storbritannien (105) og Rusland (84).
Den 24. april 2016 navngav Jallamion i et facebookopslag dem, som han anser for at være ansvarlige for, at hans karriere blev ødelagt: kollegaen Ouarda Laareg, hendes medskyldige oberst Bailleul, kommissær Sarti og direktør for offentlig sikkerhed Albert Doutre. Tre dage senere, den 27. april, forlod han Schweiz for at besøge nogle venner i sin hjemegn Lyon. I Lyons gader blev han om aftenen overfaldet bagfra af to nordafrikanere, der slog ham i ansigtet, sandsynligvis med knojern. De holdt først op, da en bilist dukkede op. Politiet blev tilkaldt, han blev identificeret af sine tidligere kolleger og blev indlagt på hospitalet, da ansigtet var slemt tilredt. Der var fem knoglebrud i ansigtet og tre knækkede tænder.
Politiet ville normalt åbne en sag med det samme, sikre sig friske spor og foretage afhøringer. De foretog sig imidlertid ingenting. Det var først, da Jallamion med møje og besvær var i stand til at forlade hospitalet og skaffede sig tranport hen til den nærmeste politistation, at han fik åbnet en sag. Opklaringsarbejde kom kun langsomt igang og blev tilsyneladende obstrueret højere oppe i systemet. Man fandt de to gerningsmænd, der et år senere blev idømt henholdsvis tre og seks måneders fængsel.
Retsforfølgelserne af Sébastien Jallamion fortsætter. Kollektivet mod Islamofobi i Frankrig (CCIF) har henledt anklagemyndighedens opmærksomhed på et tweet fra 2016, hvori Jallamion skrev: “Ikke alle muslimer er terrorister, men alle terrorister er muslimer”. Det har foranlediget, at anklagemyndigheden indkaldte Jallamion til afhøringer ved årets begyndelse. Han kan risikere at få et års fængselsstraf og en bøde på 45.000 euro.
Anklagemyndigheden har desuden stævnet ham til en ny retssag, der finder sted den 19. juni på baggrund af et tweet fra den 3. august 2016: “Ikke alle muslimer er islamister (endnu). Men med denne hastighed er det kun et spørgsmål om tid. Modstand”.
Sébastien Jallamion har skrevet bogen A mort le flic ! og har stiftet foreningen ‘Andele’ til forsvar for ytringsfriheden for dem, der udsættes for politisk motiveret retsforfølgelse.
Gérard Boyadjian – skuespiller i eksil
Gérard Boyadjian er skuespiller og filmproducent af armensk afstamning. I august 2016 udgav han videoen “Chameau pas d’Amalgame”, der i bramfri vendinger var en opsang til de muslimer i Frankrig, der har en negativ attitude over for deres nye land. Videoen faldt anklagemyndigheden og LICRA for brystet, og han retsforfølges nu. Statsanklageren kræver ham idømt tre måneders betinget fængsel og en bøde på mere end 10.000 euro. Boyadjian har set sig nødsaget til at forlade sit elskede land for at bevare sin ytringsfrihed.
I denne video beskriver han situationen, som han ser den. “Ytringsfriheden er ved at forsvinde her. Den er blevet indskrænket i mere end et årti, og det bliver stadigt værre. Man kan ikke længere tænke, tale eller lave vittigheder… medmindre man er rede til at blive retsforfulgt. Der er ikke længere nogen intellektuel debat. Dvs. der er ikke længere nogen “politisk ukorrekt” intellektuel debat, der ikke vil kunne medføre retsforfølgelse. Adskillige intellektuelle, filosoffer og forfattere retsforfølges nu. Hvorfor? Fordi de ikke tænker på den rette måde. Det er vores virkelighed.”