Den antisemitiske stemning, som Mette Frederiksens voldsomme angreb på Israel er med til at piske op, rammer danske virksomheder. Berlingske skriver, at flere og flere ansatte i danske virksomheder chikaneres og trues af aktivister, der demonstrerer mod krigen i Gaza. En chikane, der ikke kun foregår på arbejdspladsen, men også i de ansattes private hjem.
”Det er sket gentagne gange for Terma, der er en forsvarsvirksomhed, som producerer avanceret teknologi til fly- og våbenindustrien og leverer dele til amerikanskbyggede F-35-kampfly, der også bliver købt og brugt af Israels flyvevåben. Virksomheden anklages for, at den er medskyldig i Israels drab på palæstinensere.
Også Mærsk har oplevet aktivisme og chikane rettet direkte mod menige ansatte. Senest har virksomheden, på baggrund af en sikkerhedsvurdering, taget en beslutning om at give sine ansatte mulighed for at løbe i trøjer uden Mærsk-logo på til DHL Stafetten. Før dette har flere hundrede aktivister i februar blokeret indgangen til Mærsks hovedkvarter i København og råbt slagord om, at Mærsk ’profiterer på folkemordet i Gaza’
Terma og Mærsk er ikke enkeltstående tilfælde. Chikane og aktivisme rettet direkte mod virksomheders ansatte er noget, som flere og flere virksomheder oplever. Andre eksempler er hærværk mod Europa-Huset, ATP Ejendomme og Berlingske Media”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)