Site icon 24NYT

Fri og pluralistisk debat er alfa og omega

Et spøgelse går gennem Vesten: Fra universiteter over foreninger til medier bliver personer med de forkerte holdninger “cancelled”, “deplatformed”, afinviteret, overdøvet, mobbet, lukket ned, og nogle gange decideret overfaldet, skriver prof. Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske.

Selv statuer eller mindesmærker, der i sagens natur aldrig selv har gjort eller ment noget, risikerer at blive hevet ned og ødelagt, hvis de for længst afdøde personer, de repræsenterer, i en enkelt sætning eller halv gerning kan opfattes som politisk ukorrekte i forhold til nutidige standarder.

På den måde minder bølgen ikke så lidt om den McCarthyisme, der rullede over USA og andre dele af Vesten i 1950’erne, hvor selv den mindste association med kommunistiske holdninger kunne risikere at føre til, at man blev brændemærket og gjort uansættelig.

Det kan derfor være, at vi skal minde os selv om, at der faktisk er gode ting ved en fri og pluralistisk debat, der har plads til selv uspiselige holdninger – udover at det er en fundamental menneskerettighed.

En samfundsdebat, hvor kun de på forhånd accepterede synspunkter må ytres, er ikke en debat, men et skuespil, hvor skuespillere leverer forfatternes prædefinerede udsagn.

Exit mobile version