Der foregår overalt i Vesten en magt- og kulturkamp, hvis lige vi ikke har set siden opgøret mellem diverse totalitære ideologier og frihedstilhængere i 1930’erne. Kampen står om kontrollen med informationsstrømmen. Den, der bestemmer, hvad folk må høre og sige, bestemmer politikken.
Her har venstrefløjen lagt sig i spidsen, og dens magt er stigende.
Et aktuelt eksempel er den trucker-opstand, der raser i Canada. Tusinder af lastbilchauffører protesterer mod premierminister Justin Trudeaus tvangsforanstaltninger, som han siger skal bekæmpe coronaen. Som reaktion har de organiseret kilometerlange konvojer af lastbiler, der nærmer sig hovedstaden Ottawa. Trudeau har uden beviser reageret ved at beskylde chaufførerne for racistisk vold og oprør, og Ottawas politi har bekendtgjort, at de vil indlede en kriminel efterforskning af deltagerne.
Truckerne nyder udbredt opbakning i en befolkning, der er træt vaccinetvang og nedlukninger, og nogen har startet en indsamling på GoFundMe til støte for de protesterende. GoFundMe her reageret ved at beslaglægge de 10 millioner dollars, der var indsamlet, og har meddelt, at pengene ville blive givet til veldædige organisationer – og altså ikke til chaufførerne.
Under et interview på Fox News (5.2.) siger den amerikanske juraprofessor og forfatningsekspert Jonathan Turley, at big tech-foretagender som GoFundMe og Twitter i realiteten optræder som de informationsministerier, vi kender fra totalitære stater. Blot er det ikke længere nødvendigt for venstreorienterede regeringer at lukke munden på kritikere, fordi opgaven er udliciteret til private virksomheder, der sidder på stort set hele informationsstrømmen. På den måde, siger Turley, kontrollerer venstrefløjen stadigt mere af, hvad der må ytres.
I forbindelse med truckerne er det dog ikke gået så godt. Efter at Floridas guvernør Ron DeSantis har meddelt, at han har nedsat en gruppe, der skal undersøge GoFundMes forretningspraksis, har foretagendet skyndt sig at fortælle, at pengene alligevel ikke vil blive stjålet.
Heraf kan man lære, at kun politisk opposition batter mod Big Tech-monopolerne. Den dag al modstand er knust, er det ude med friheden, og diktatoriske regimer kan sidde sikkert uden at skulle bekymre sig om en befolkning, der ikke bare har fået mundbind, men også mundkurv på.
Som vi ser i Venezuela, Cuba, Rusland, Hviderusland, Iran, Kina og Nordkorea.
Hvem havde forestillet sig, at storkapitalen skulle blive venstrefløjens bedste ven?