Site icon 24NYT

Fuplovgivning for at vise regeringens handlekraft

Indenfor de seneste fem måneder har Danmark i tre tilfælde måttet rette ind efter kritik fra EU-systemet og kassere lovforslag, som regeringen på forhånd vidste var umulige at gennemføre, skriver Berlingske.

”Det ene tilfælde handler om logning – overvågning af danskernes digitale færden – som blev underkendt af EU-Domstolen i april 2022, mens det andet var regeringens nu forkastede forslag om at forbyde salg af tobaks- og nikotinprodukter til alle personer født i 2010 eller senere.

Den 25. maj måtte erhvervsminister Simon Kollerup (S) efter kritik fra EU-systemet droppe et meget profileret lovforslag, der bl.a. skulle tvinge techgiganter til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer. Allerede da forslaget blev præsenteret, vidste ministeren, at det var i strid med EU-lovgivningen, og at det derfor ikke kunne gennemføres.

Dette fik Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, til at lange kraftigt ud efter regeringen for igen at fremlægge forslag, som den på forhånd ved, er umulige at gennemføre. ’Denne regering har løftet symbolpolitikken til et helt nyt stadie: Intentionspolitikken. Vi ville gerne, hvis vi kunne, måtte og de andre ville’, sagde Lars Løkke Rasmussen”.

 

Exit mobile version