Fyringerne hos ejendomsmæglere er i fuld gang

Ejendomsmægler Lone Bøeghs 11 butikker i Homekæden har siden juni måned reduceret mandskabet fra omkring 100 ansatte til 80, skriver Børsen.

”Det sker i lyset af en markant nedgang i aktivitetsniveauet i en sektor, der er uhyre følsom over for de ekstreme rentestigninger, der på kort tid er blevet en realitet. Tal fra ejendomsportalen Boligsiden viser, at salget af alle boligtyper i uge 42 er faldet 38 pct. i forhold til samme uge i 2021.

Den nye virkelighed i sektoren har ført til fyringer og anden afgang fra Lone Bøghs forretninger, og hun mener selv, at hun er sluppet billigere end mange andre mæglerbutikker, hvor der angiveligt ’skæres til benet’.

Der er et regimeskifte i gang. Vi kommer fra nulrente og lav inflation til høj inflation og højere rente. Derfor falder indtægterne, og mæglerne må skære ned. Og det bliver ikke kun de små boligmæglere, der får knubs. Det gælder også erhvervsmæglerne. Alle vil blive ramt i ejendomssektoren. På den ene eller anden måde. Der er ingen, der går fri”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)