G7-landene i et skadeligt kartelsamarbejde

G7-landene – USA, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Canada – er blevet enige om at indføre en global minimum selskabsskat på 15 pct. En historisk enighed, der sætter en grænse for skattekonkurrencen globalt. Nu kan vi sænke selskabsskatten med god samvittighed – det er væsentligt og konstruktivt, mener Thomas Bernt Henriksen i en leder i Berlingske.

24NYT: Lande konkurrerer på mange forhold, som omfatter både privat velstand, offentlig service, infrastruktur, produktivitet og skattetryk. En væsentlig del af denne konkurrence er nu afskaffet ved, at man nu indfører et globalt minimum for selskabsskatten. Mens forslaget er populært i visse politiske miljøer, f.eks. på Berlingske, er det dybt økonomisk skadeligt og kan sænke væksten i den globale økonomi, mener prof. Christian Bjørnskov:

”Hele idéen om en global minimumskat være åbenlyst ulovlig, hvis der havde været tale om virksomheder i stedet for stater. Hvis en gruppe store virksomheder eller organisationer besluttede sig for en fælles minimumspris på det, de leverer, og forsøgte at presse mindre organisationer til at følge den, ville man kalde det karteldannelse. Kartelaftaler er ulovlige i alle vestlige lande, fordi de forårsager økonomiske skader ved at skabe monopoler.

Karteller ødelægger den konkurrence, der ellers giver gevinster, fordi den tvinger markedets parter til at gøre deres bedste. Det gælder for institutionel konkurrence mellem lande på samme måde, som det gælder for konkurrence mellem alle virksomheder.

Ligesom de fleste ledere ville fjerne konkurrencen mod deres virksomhed, hvis de kunne, er langt de fleste politikere interesserede i at fjerne al konkurrence mod deres politik. Selskabsskat er imidlertid en dyr måde at beskatte borgerne på. Højere selskabsskat øger virksomheders kapitalomkostninger, reducerer deres investeringer og gør deres varer dyrere.

Høj selskabsskat betyder desuden, at virksomheder vælger at flytte både produktion og knowhow ud af landet. Det medfører, at hver lønmodtager bliver mindre produktiv og dermed får lavere løn, og at landet som helhed vokser langsommere og taber produktivitet.

Disse effekter er relativt usynlige for de fleste borgere, og derfor er selskabsskat en populær måde at beskatte på, da konsekvenserne “virker” mindre for vælgerne end for eksempel indkomstskatter. Men det er også en unødvendigt dyr måde at indkræve skat på”.