Nu kommer der endnu flere indvandrere fra Afrika og Mellemøsten til Sverige. Det handler om såkaldte kvoteflygtninge, der flyves direkte ind fra afrikanske lejre.
I sidste uge landede flere familier på Gotland, ifølge P4 Gotland.
Det oplyser det svenske medie Fria Tider.
Sidste onsdag landede såkaldte kvoteflygtninge på Gotland. Mere specifikt handler det om flere familier, der nu har fået opholdstilladelse i Sverige.
Ifølge P4 Gotland landede indvandrene på øen, efter de ankom “direkte fra en flygtningelejr i Tchad”, der ligger i Centralafrika.
Gotland modtager kun 75 flygtninge i alt i år.
“Vi har modtaget en instruktion fra UNHCR (FN’s Flygtningeorganisation), der har valgt dem som flygtninge til Sverige”, siger Jenny Lennhammar, der er chef for Region Gotlands integrationsenhed, til Sveriges Radio.
Ifølge Lennhammar ved man ikke meget om indvandrerne, ud over at man har modtaget nogle medicinske oplysninger.
Region Gotland placerer også personale i lufthavnen, der kan tale arabisk. Det gør man for at gøre det “trygt” for indvandrere at møde nogen, der taler deres eget sprog.
Dette er dog kun en lille del af alle kvoteflygtninge der kommer til Sverige i 2019. Landet modtager hvert år tusinder af dem, der betragtes som “særligt sårbare” flygtninge. Bare i år kommer i alt 5.000 kvoteflygtninge til Sverige. Det handler næsten udelukkende om mennesker fra den arabiske verden og Afrika, som altså flyves ind.
Ifølge Migrationsudvalgets webside foregår selve rejsen således:
“Kvoteflygtninge kan rejse alene, som en familie eller i grupper til Sverige. Sammen med flygtningene rejser medarbejdere fra IOM eller den svenske migrationsstyrelse. Ved ankomsten til Arlanda eller den lokale lufthavn møder kommunen op. Så er kommunen sammen med den offentlige arbejdsformidling og andre lokale aktører ansvarlig for at støtte den enkelte i den første tid i Sverige. ”
Det skriver Fria Tider.