Gassen går af Trump

Af Lars Hedegaard.

Gassen går langsomt af Trump.
Det er på tide, at USA’s republikanere finder en anden kandidat til præsidentvalget i 2024 end Donald Trump.
Der går rygter om, at han snart vil røbe sine planer, og de fleste regner med, at han vil erklære sin kandidatur, som han mere eller mindre allerede har gjort. Men er det klogt?
Den tidligere præsident nyder stadig begejstret opbakning fra en stor del af dem, der stemte på han i 2016 og 2020, og han kan stadig samle store skarer til sine massemøder, men flere indflydelsesrige kommentatorer og republikanske politikere er begyndt at udtrykke tvivl, om han er den rette til at føre sit parti til sejr. Det gælder bl.a. et af den amerikanske konservatismes flagskibe, New York Post. Andre er blevet underligt tavse.
Uanset hvad man måtte mene om demokraternes hejsejagt i forbindelse med de såkaldte 6. januar-høringer, er der ingen tvivl om, at de har skadet Trump. Meget af det, han er blevet anklaget for, synes at være det rene opspind, og ingen republikaner har fået lov til at krydsforhøre vidnerne – bortset fra de to, der er kendt for deres had til den tidligere præsident, Liz Cheney og Adam Kinzinger. Man kan umuligt kalde en sådan proces fair. Alligevel er der hvirvlet så meget snavs op, at det har bragt Trump i defensiven. Politik er en hård branche, hvor anstændighed og retfærdighed ikke tæller.
Det står nu klart, at Trump begik en alvorlig fejl ved at afholde det fatale massemøde den 6. januar 2021, der endte med tumulter inden- og udenfor Capitol. Han må havde vidst, at hans modstandere ville udnytte lejligheden til endelig at få ram på ham. Og hvad ville han opnå? Han kan meget vel have ret i, at valget var stjålet, men havde han virkelig regnet med, at en massedemonstration ville få valgmændene, der skulle afgøre præsidentvalget, til at ændre deres stemmeafgivning? Det nytter ikke, at han opfordrede til en ”fredelig og patriotisk” demonstration og havde tilbudt at stille med 10.000 nationalgardister til at beskytte Capitol-bygningen (et tilbud, som den demokratiske kongresleder Nancy Pelosi afslog). I politik er det ikke, hvad man gør, der tæller, men hvordan det tager sig ud, og hvordan ens modstandere kan udlægge det.
Situationen er nu den, at Trumps opbakning blandt republikanske vælgere langsomt siver, mens støtten til Floridas guvernør, Ron DeSantis, vokser. Andre potentielle kandidater som tidl. FN-ambassadør Nikki Haley, tidl. udenrigsminister Mike Pompeo og tidl. vicepræsident Mike Pence ligger på lur. Hvis Trump beslutter at opstille, bliver det formentlig optakten til en republikansk borgerkrig, hvis lige man sjældent har set – mens demokraterne, der har kørt landet i sænk, gnider sig i hænderne.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)