Gemte kokain mellem ballerne

Torsdag kl. 21.05 fik en patrulje øje på to køretøjer på Rytterknægten i Aarhus. Passageren i den ene bil tog kontakt til en person i den anden, hvorefter der skete en form for udveksling. Betjentene besluttede derfor at standse bilen, hvorfra passageren, en 20-årig mand, havde henvendt sig.

Den 20-årige mand blev visiteret, og mellem mandens baller fandt betjentene flere salgsposer med kokain, ligesom han i bukselommen havde et større kontantbeløb og flere receptpligtige Tramadoler. Den 20-årige blev derfor sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)