Genkender du gerningsmanden?

Politiet efterlyser identiteten på en mand, der mistænkes for at stå bag hele 27 graffitihændelser i- og omkring Varde by.

Jama graffiti hærværk i Varde

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

 Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med opklaringen af seriehærværk de seneste måneder i- og omkring Varde by.

Politiet efterlyser identiteten på en mand, der mistænkes for at stå bag hele 27 graffitihændelser.

Gerningsmanden benytter to motiver, begge med bogstaverne ”JAMA”. Det ene er ”JAMA” skrevet med stor skrift, mens det andet er bogstaverne, der er formet som et ansigt.

Signalement

Gerningsmanden beskrives som:

  • 20 – 25 år
  • Spinkel af bygning
  • Lys i huden
  • Var iført jakke med hætte, hvor ærmerne er af en anden farve end resten af jakken, samt en kasket
  • Bar et armbåndsur på højre håndled
  • Medbragte en pandelampe samt en rygsæk med snoreluk. Rygsækken har desuden syv små reflekser, tre langs hver side og en i bunden.

Borgere, der genkender gerningsmanden, eller som i øvrigt har kendskab til hændelserne, kan kontakte Servicecentret på telefon 1-1-4. 

Jama graffiti hærværk i Varde

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

 

 

Jama graffiti hærværk i Varde

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

 

 

Jama graffiti hærværk i Varde

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

 

Jama graffiti hærværk i Varde

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)