For andet år i træk falder antallet af parallelsamfund (læs: muslimske ghettoer) på regeringens årlige liste. Der er nu fem boligområder i Danmark, der opfylder kriterierne for at være et parallelsamfund. I 2023 var der 12 og i 2024 var der kun 8. Og her ved udgangen af 2025 er der kun 5 ghettoer.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) jubler og kalder det “årets bedste nyhed”. Faldet af parallelsamfund viser ifølge hende, at lovgivningen virker – og det glæder hende.
Der er fire kriterier for at være på ghettolisten: antal ledige beboere, beboernes gennemsnitsindkomst, antal dømte beboere og antal beboere, som kun har grundskoleuddannelse. Disse kriterier er blevet fastsat vilkårligt, så myndighederne kan fifle med dem for at vise, at integrationen af muslimerne er en succes.
De fem parallelsamfund på listen er Tåstrupgård i Høje-Taastrup, Sundparken i Horsens, Vollsmose i Odense samt Bispehaven og Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus. I 2024 havde de fem områder selskab af Askerød i Greve, Stengårdsvej i Esbjerg og Skovvejen/Skovparken i Kolding, men de tre boligområder er nu udgået af listen over parallelsamfund. Det skyldes, at andelen af dømte er faldet i de tre boligområder.
Der kan kun være én forklaring på dette mirakuløse fald i antallet af muslimske ghettoer fra 12 til 5 på kun 2 år: Man har blot skubbet flere ressourcesvage muslimske borgere længere ud af storbyerne til billigere boliger andre steder i landet.
Ghettoplanen af 2018, som skulle komme de muslimske ghettoer til livs, var og fortsat er et rent populistisk og symbolpolitisk tiltag, idet der findes solid videnskabelig evidens for, at beboernes etnicitet og integrationsparathed ikke ændrer sig, hvis man jævner et kvarter med jorden eller laver regler for, hvem der må flytte ind.
Forskningen viser nemlig, at beboere, der flyttes fra udsatte områder, bliver koncentreret i nye udsatte områder. Det kaldes vandsengseffekten. Trykker man et sted på vandsengen, vil den bule op et andet sted.
Da Danmark har rødder i det gamle bondesamfund, har politikerne forkærlighed for at bruge velafprøvede landbrugsmetoder i deres politik. En af dem er ”gyllespredning”, hvor man i stedet for at løse problemerne blæser dem ud over hele landet eller rokerer rundt på dem.
Ved at genhuse de muslimske beboere uden for storbyerne har politikerne derfor ikke løst problemet med de muslimske ghettoer, men har blot spredt dem i et tyndere lag fordelt rundt om i landets boligområder. I stedet for de store parallelsamfund, der figurerer på den officielle ghettoliste, er der andre steder skudt nye mindre parallelsamfund op, der flyver under radaren.
På papir kan man jo godt få det til at se ud, som om der sker en integration ved, at der flytter flere ind, som har penge og job. Så ser det fint ud i forhold til kriterierne, uden at ghettoproblemerne egentlig er løst.
Hvorom alting er: Parallelsamfundene opløses ikke ved, at man fjerner boligområder fra ghettolisten. Ghettoens bandekriminelle bliver ikke pludselig lovlydige borgere, fordi de bor længere nede ad gaden. Integrationen handler først og sidst om den enkeltes vilje. Hvis man ikke vil være dansk, bliver man det i sagens natur ikke. Ingen stat kan trods alt tvinge borgerne til at skifte identitet, kultur eller religion. Nedrivninger af ghettoerne og genhusning af tusindvis af muslimske indvandrere løser på ingen måde de massive integrationsproblemer, men spreder dem blot udover hele landet.
Østre Landsret har i øvrigt bedt EU-Domstolen om en afklaring af, om den danske ghettolov er forenelig med et EU-direktiv om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Eftersom den danske lovgivning om parallelsamfund opdeler indvandrere i “vestlige” og “ikkevestlige”, mener EU-Domstolens generaladvokat, at der er tale om forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. Den endelige afgørelse fra EU-Domstolen ventes 18. december ifølge fagbladet Boligen.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)