Globaliseringseventyret er slut

Vi må ikke opgive globaliseringens fordele på grund af coronakrisen”, skriver prof. Ole P. Kristensen i Berlingskes leder.

De forsyningsproblemer, der under krisen har været for værnemidler og andet medicinsk udstyr, bliver brugt til at argumentere for, at produktionen skal bringes tilbage til hjemlandet uden tanke for, om det overhovedet vil løse forsyningsproblemet under en global krise, som coronakrisen er, og uden tanke for omkostningerne. Landenes beredskabsplaner for, hvordan man kan sikre kritiske forsyninger, kombineres med globalisering. Som en lille åben økonomi skal Danmark derfor arbejde for, at den internationale arbejdsdeling ikke lider varig skade”, lyder opfordringen fra prof. Kristensen.

Når de globale supply chains er brudt sammen under coronakrisen, hænger det sammen med, at virksomhederne i flere årtier har tænkt i optimering, omkostningseffektivitet og hastighed i stedet for fleksibilitet og robusthed.

De globale værdi- og forsyningskæder må imidlertid forventes at blive radikalt forandrede som følge af krisen. I forretningslivet vil man se et skifte fra ekstremt globale forsyningskæder til mere regional og lokal produktion.

Før coronakrisen handlede det om at have forsyningskæden så simpel, smidig og omkostningseffektiv som muligt. I fremtiden vil det handle om at have en robust og modstandsdygtig forsyningskæde på bekostning af lave priser og stordriftsfordele. Verden bliver mindre global og mindre optimal, men samtidig mere robust.

Flere og flere virksomhedsledere i den vestlige verden kommer til den erkendelse, at en mere modstandsdygtig forsyningskæde er vigtigere end pris, og at man skal have flere leverandører rundt omkring i verden, så man ikke kun sourcer fra ét sted – på bekostning af stordriftsfordele.

Coronakrisen har udstillet USA’s og de øvrige vestlige landes sårbarhed, strategiske svaghed og afhængighed af Kina. Den vigtigste lære fra coronakrisen er, at USA skal være mere selvforsynende og mindre afhængig af Kina, har præsident Donald Trump sagt.

Den opfattelse deler prof. Kristensen, som skriver: ”Der er også behov for sikkerhedspolitiske overvejelser. Det er ikke klogt at gøre sig afhængig på vitale områder af leverancer fra lande, der kan tænkes at misbruge handel til politiske formål. Det gælder gas fra Rusland, og det gælder medicinsk udstyr fra Kina”.

På tværs af partiskel er holdningen i USA, at landet skal have mere kontrol over sin produktion, være mere selvforsynende end hidtil og ikke mindst uafhængig af sine geopolitiske rivaler, Kina og Rusland.

Denne holdning er dog ikke begrænset til USA. Også i Storbritannien og andre vestlige lande er man allerede gået i gang med at gentænke forholdet til Kina. Der er meget, der tyder på, at vestlige produktionsarbejdspladser vil blive trukket tilbage fra Kina til de lande, man havde udflyttet dem fra. Automatisering og robotisering vil gøre det muligt at trække mange arbejdspladser tilbage til USA og Europa.

Tendensen med at hjemtage produktionen var allerede så småt i gang før coronakrisen, men den vil nu øges. Ifølge South China Morning Post vil Japan give tilskud til japanske virksomheder i Kina, der ønsker at hjemtage deres produktion eller flytte den til andre lande. Den japanske regering har allokeret 2 mia. dollar til formålet.

Verdensøkonomiens afglobalisering kan ikke undgå at ramme dansk erhvervsliv. Det kræver ikke meget realitetssans for at indse, at tidligere tiders globalisering ikke vender tilbage, og at den lille åbne danske økonomi går spændende udfordringer i møde.

André Rossmann

Kommentarer