Gormans underlødige digt er med til at polarisere USA

Den unge digter Amanda Gorman tog det meste af den vestlige verden med storm, da hun reciterede og gestikulerede sit digt »The Hill We Climb« ved indsættelsen af Joe Biden som USAs 46 ende præsident i januar. Men hendes digt er umodent, uoriginalt, himmelråbende naivt og politisk utopisk, skriver Mette Høeg i en anmeldelse i Berlingske.

”Det er et umodent digt med et element af hykleri. Det repræsenterer ikke selv den helende og samlende indsats og indstilling, det eksplicit opfordrer til.

De pæne budskaber om at række ud, hele sammen og blive til ét undergraves af den hævngerrige og reducerende sort-hvid fremstilling af årene med Trump som de mørke og onde og Bidens sejr som daggryets genkomst. Dermed distancerer digtet sig til tæt på halvdelen af landets befolkning.

Under overfladen af opbyggelighed gemmer sig således en uklædelig indbildskhed, der er symptomatisk for demokraternes generelt ukonstruktive indstilling og manglende (selv) indsigt”.