Banker skal tilbyde serviceydelser, der svarer til den betaling, de modtager fra kunder. Men da Finanstilsynet undersøgte det i februar 2019, var der flere eksempler, hvor kunder betalte vidt forskellige beløb i provision årligt, men fik leveret de samme ydelser. Det skriver Børsen.
Finanstilsynet nævnte bl.a., at et pengeinstitut leverede de samme serviceydelser til kunder, der betalte henholdsvis 5.001 kr. og 30.000 kr. i provision årligt, hvilket ifølge tilsynet var et alt for stort spænd.
Bankerne er tavse om deres milliardprovisioner. Jyske Bank vil f.eks. slet ikke fortælle, hvad kunderne får for pengene. Andre steder kan man få en liste over serviceydelser, der dog ofte er relativt ukonkrete. Nordea nævner f.eks. adgang til “rigtig dygtige rådgivere”.
Bankerne plukker de laveste frugter for at leve op til Finanstilsynets krav på området. Mange af ydelserne er automatiserede produkter, banken kan sende ud til et stort antal kunder. I andre tilfælde er der tale om ydelser, som de fleste bankkunder under alle omstændigheder ville forvente at få, fordi de er pålagt af lov.
Tilbage på Aarhus Universitet har Carsten Tanggaard svært ved at forestille sig, at der kommer gennemsigtighed omkring omkostningerne fra bankernes side. ”De har ingen lyst til det, og derfor bekæmper bankerne det med næb og klør”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)