I Københavns Kommune har man registreret en stigning hos forældre med efterfødselsreaktioner. Fra 2019 til 2022 er andelen af mødre med en efterfødselsreaktion steget fra 9,7% til 11,8 % i kommunen. Hos mænd er det også sket mindre stigning, selvom man ikke har screenet lige så mange fædre som mødre. Sundhedsplejen i København har derfor fået afsat ekstra midler til at styrke den tidligere opsporing, så de bedre kan sætte ind og hjælpe, før familien havner i en mulig sårbar situation.
For mange mennesker er det at vente et barn forbundet med en lykkelig omstændighed. Dertil hører dog, at det også er en kæmpe omvæltning. Og for nogle kan omvæltningen desværre resultere i en altoverskyggende psykisk belastning. Udover at man i Københavns Kommune har registreret en stigning i efterfødselsreaktioner, ved man nemlig også fra generel forskning, at 33% af alle fødselsdepressioner starter i graviditeten, og at 10% af alle fødende oplever kliniske niveauer af depression på et eller andet tidspunkt fra graviditet til et år efter fødslen.
For at imødekomme det større behov for hjælp, har politikerne i Københavns Kommune i 2023 derfor valgt at styrke sundhedsplejen med næsten 10 millioner kroner. Pengene går blandt andet til tidligere opsporing, hvilket betyder, at familier, der er førstegangsforældre eller familier, der venter flerlinger, nu også bliver tilbudt et hjemmebesøg i sidste halvdel af graviditeten. Boel Leth Emanuel, der er sundhedskonsulent i Københavns kommune, fortæller, at graviditetsbesøget kan komme til at have stor betydning:
– Der er rigtig mange, der får det svært, når de bliver forældre, og det er vigtigt, at de bliver fortalt, at de ikke er alene. Depression i graviditeten er en af flere kendte risikofaktorer, som kan påvirke den tidlige tilknytning og samspil mellem forælder og barn. Og det kan stå i vejen for den glæde, der ellers er forbundet med at få et barn. Men forskning viser dog, at tidlig hjælp mindsker følgerne eller forkorter forløbet. Derfor kan det være afgørende at opspore tegnene på mistrivsel tidligere, siger hun.
Alle kan blive ramt
Forskere har endnu ikke kunne pege på én bestemt gruppe, der er i særlig risiko for at få en fødselsdepression eller efterfødselsreaktion. Der kan være kombinationer af forskellige forhold, som man mener, kan være risikofaktorer, og mennesker fra alle samfundsgrupper, uanset alder og køn, kan rammes. På trods af dette kan en fødselsdepression eller efterfødselsreaktion dog stadig været forbundet med meget skyld og skam. Også selvom de i langt de fleste tilfælde går over indenfor det første år efter fødslen.
Selv hvis ikke man viser tegn på depression eller efterfødselsreaktion, kan man også godt bare opleve en stor såkaldt graviditetsstress, hvor bekymringer om fostret og forældrerollen kan føles enorme. Ofte kan det dog lette at få sat ord på ens tanker, og derfor kan graviditetsbesøget også ses som en mulighed for at få drøftet det, man nu engang måtte have brug for. Besøget kan altså omhandle alt fra overvældende bekymringer til helt lavpraktiske forhold, hvor man kan tale om en god opstart af amning, søvn, mad eller hvad behovet end måtte være.
Graviditetsbesøget er valgfrit, og det tilbydes normalt i uge 26-32 uge af graviditeten, og varer ca. 1 time.
Styrket sundhedspleje i Budgetaftale 2023
- Graviditetsbesøgene er en del af Børne – og Ungdomsforvaltningens budgetaftale for 2023, hvor der i alt er bevilliget 2,5 millioner kroner årligt til besøgene.
- Sundhedsplejen bliver i budgetaftalen for 2023 også bevilliget med 3,9 millioner kroner årligt til udvidelse af det forebyggende tilbud, En God Familiestart, så det nu er permanent og dækker hele byen. Tilbuddet retter sig mod småbørnsfamilier i sårbare og udsatte positioner.
- Derudover bevilliges sundhedsplejen også 0,8 millioner kroner årligt til at understøtte den tidlige tilknytning mellem barn og forældre.
- Man kan læse mere om Sundhedsplejens tilbud her: https://www.kk.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/sundhedsplejen/tilbud-til-spaed-og-smaaboern