Klimapolitikkens prestigeprojekter har ramt muren. Drømmen om et grønt brinteventyr baseret på sol og vind vakler. Det store signaturprojekt for den grønne omstilling, energiøerne i Nordøen og ved Bornholm, er i bedste fald stærkt forsinkede, og i værste fald bliver de aldrig til noget, skriver Berlingske.
”Energiøen i Nordsøen er udskudt, og energiøen ved Bornholm bliver kritiseret af De Økonomiske Vismænd og andre økonomiske eksperter. Årsagen til problemerne er økonomi. Prestigeprojekterne er alle underskudsforretninger, hvad enten økonomien måles på den snævre driftsøkonomi eller på samfundsøkonomi.
Problemet med grøn brint som brænd stof til transport og elektricitetsværker er, at det indebærer et enormt spild af energi. Hvis det skal være rentabelt, så skal den elektricitet, det baseres på, være billig. Det er den ikke, og det ødelægger rentabiliteten i energiøerne.
Det går næsten altid galt, når politikerne udpeger bestemte løsninger på den grønne omstilling i stedet for at bruge generelle virkemidler og overlade det til markedet og den menneskelige opfindsomhed at finde de mest effektive løsninger. Galt er det altså også gået med de storslåede politiske visioner om energiøer og grøn brint. Derfor flygter private investorer fra investeringer både i energiøer og grøn brint”.