Juridisk sagkyndige har afleveret en potentiel bombe under rigsfællesskabet til toppolitikerne i Nuuk. De har vurderet, om spiralkampagnen, som den danske stat rullede ud i Grønland, lever op til definitionen på folkedrab, skriver Berlingske.
”Rapporten, der stadig ligger på kontoret i den røde træbygning i hjertet af Nuuk, ser ikke udelukkende på spørgsmålet om folkedrab. Eksperterne har også undersøgt, om der er sket krænkelser af universelle menneskerettigheder og af oprindelige folks rettigheder fra 1960 og frem til i dag. Mens Danmark havde ansvaret for det grønlandske sundhedsvæsen frem til 1992, tog Grønland efterfølgende over. I Grønland har meldingen tidligere været klar. Her er man parat til at hive Danmark i retten for folkedrab, hvis den kommende udredning giver grundlag for det.
Rapporten er nødvendig, vurderer den dansk-grønlandske forfatter og debattør Nauja Lynge, men ifølge hende kunne timingen ikke have været værre. Det tyder dog på, at pressen og offentligheden må vente lidt endnu, før det endelige svar kommer frem. Nok er rapporten færdig, men den skal først igennem en intern proces, og så skal den oversættes fra engelsk til grønlandsk. Nauja Lynge frygter, at sagen vil blive brugt til at skabe splittelse mellem Danmark og Grønland”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)