For tre uger siden trak Ørsted stikket på sin stort opslåede grønne brændstoffabrik i Sverige. Men også mange andre energiselskaber har det seneste år har trukket sig, nedskaleret, forsinket eller sat grønne brændselsprojekter på pause på det europæiske kontinent, skriver Børsen.
”Shell bakkede for nylig ud af et svensk projekt, der skulle producere flybrændstof baseret på grøn brint, og danske Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har ændret og udskudt planerne om at producere grøn ammoniak i Esbjerg. I Tyskland og Holland er Shell og Chevrons biobrændstoffabrikker sat på pause.
Imens står de fleste andre aktører afventende på sidelinjen uden at gå i gang med deres ellers stort opslåede grønne projekter. Grønne brændsler, produceret ved hjælp af grøn strøm gennem den banebrydende teknologi power-to-x, er ellers udpeget til at blive lidt af et væksteventyr. Det er dog kun et fåtal af de projekter, som energiudviklere rent faktisk har truffet en endelig investeringsbeslutning for.
Mens der er truffet endelig investeringsbeslutning for 35 pct. af de annoncerede investeringer i Kina og for 15 pct. i Nordamerika, er tallet bare 4 pct. i Europa, fremgik det af en analyse i december”.