I jagten på ansvarlige investeringer glemmer pensionsselskaberne afkastet, lyder det fra Finanstilsynet ifølge Børsen.
”Lærernes Pension har ekskluderet 658 selskaber fra investeringsuniverset. Det gælder især virksomheder inden for tobak og våben, men også selskaber der arbejder med kul, olie og gas samt selskaber som Ryanair, Tesla og Amazon.
Eksklusionslisten hos Lærernes Pension betyder, at pensionskassen har afskåret sig fra at investere i mere end 9 pct. af det globale aktieindeks MSCI ACWI.
Mens pensionsselskabernes opgave er at sikre kunderne det bedst mulige afkast, mener professor i finansiering Peter Løchte Jørgensen fra Aarhus Universitet, at en sådan investeringsstrategi kan gå ud over afkastet, idet Lærernes Pension ikke har eksponering mod alle dele af markedet”.