Groft overfald mod fængselsbetjent

Der har i går været et voldsomt, umotiveret overfald mod en fængselsbetjent i Nyborg Fængsel.

Betjenten er kørt på sygehuset stærk forslået.

Fængselsforbundet er meget bekymret for situationen i fængslet, som både er præget af overbelæg og underbemanding.

“Der bliver længere og længere mellem fast personale på afdelingerne. Det svækker sikkerheden i fængslet. Derfor opstår der nemmere kritiske situationer og overfald,” siger forbundsformand Bo Yde Sørensen.

Det skal understreges, at episoden ikke hænger sammen med en anden sag fra Nyborg Fængsel, som kører bag dobbeltlukkede døre i øjeblikket.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)