Site icon 24NYT

Grotesk! Seks voldtægter om dagen i denne by

Arkivfoto (Pixabay)

Forskning i mørketal betyder, at antallet af voldtægter formenligt er endnu højere.

Antallet af voldtægter i den svenske hovedstad Stockholm stiger fortsat. I første halvår af 2019 blev der anmeldt 1060 voldtægter. Det svarer til 5,9 anmeldte voldtægter hver dag. Det er en stigning fra 890 anmeldte voldtægter i Stockholm i samme periode sidste år.

Det skriver avisen mitti.se

Til sammenligning anmeldes der i hele Danmark knap tre voldtægter dagligt, ifølge Danmarks Statistik.

Langt flere ofre

Stigningen på 20 procent i antallet af anmeldte voldtægter bekymrer politiker Irene Svenonius (Moedraterne):

“Jeg ser ekstremt alvorligt på alle voldtægter. Øgningen er alarmerende”, siger hun til Mitt i.

Irene Svenonius peger på, at der udover det meget høje antal anmeldte voldtægter er mange overgreb, som aldrig anmeldes:

“Her behandles omkring 800 patienter årligt, men vi ved, at antallet af voldtægtsofre er langt højere”, fortæller hun.

Mørketal

Det høje mørketal – altså voldtægter, som ikke anmeldes – skyldes bl.a., at ofrene føler skam og ubehag ved at skulle tale med politiet og gennemgå lægeundersøgelse i forbindelse med en anmeldelse.

En undersøgelse af voldtægtsanmeldelser i Italien viser, at kun knap 9 procent af voldtægter i landet anmeldes. En undersøgelse viser, at kun 16 procent af voldtægter i USA anmeldes.

I Danmark er antallet af anmeldte seksualforbrydelser næsten tredoblet fra 2. kvartal i 2015 (562 anmeldelser), til 2. kvartal i 2019 (1469 anmeldelser). Antallet af anmeldte voldtægter er mere end tredoblet fra 78 i 2. kvartal 2015 til 256 i 2. kvartal 2019.

En optælling af BT viser, at 10 ud af 12 overfaldsvoldtægter i Danmark begås af indvandrere eller efterkommere.

Ikke bare et tal

Det er vigtigt at huske på, at voldtægter ikke bare er tal i en statistik. Og det er ikke kun offeret selv, som lider. Ved hver voldtægt er der familie og venner, som rammes af skyld, sorg, vrede og typisk også hjælpeløshed over ikke at kunne fjerne det skete og trøste offeret – ofte i mange år.

Offeret rammes på det måske mest ømme punkt, et menneske rammes på: Sin seksualitet og følelse af sikkerhed.

Voldtægtsofre har højere risiko for at ende i stofmisbrug eller udvikle svær depression, angstforstyrrelser, tvangsforstyrrelser og spiseforstyrrelser. Der er også højere risiko for psykosomatiske sygdomme, hovedpine og smerter rundt om i kroppen. Mareridt og fobier – herunder fobi mod at blive berørt – kan vedvare i årevis.

Irene Svenonius har ret: Hver eneste voldtægt er ekstremt alvorlig.

Diagram fra Danmarks statistik over anmeldte seksualforbrydelser 2015-2019:

Diagram: Antallet af anmeldte seksualforbrydelser i Danmark er næsten tredoblet siden 2015.
Exit mobile version