Site icon 24NYT

GROTESK – SLIPPER FOR UDVISNING! Afrikaner voldtog 17-årig pige efter at have slået hende i hovedet, holdt hende for munden m.m.

pige offer voldtægt kvinde

Modelbillede.

Retten i Kolding dømte i dag en 18-årig mand skyldig i voldtægt, begået den 1. marts 2018 på Produktionsskolen i Kolding mod en 17 årig kvinde.

Den pågældende dag var der skolefest. Den 18 årige mand og den 17 årige forurettede var begge elever på skolen og deltog i festen.

De gik på et tidspunkt ud sammen for at ryge en joint, og her forklarede forurettede, at den 18 årige mand slog hende i hovedet med knyttet hånd, så hun fik næseblod, holdt hende for munden, så hun ikke kunne sige noget, trak bukserne af hende og gennemførte samleje med hende.

Den forurettede kvinde anvendte tampon på det tidspunkt og derfor også under episoden. På tamponen blev der fundet sæd, der med største grad af sandsynlighed stammer fra den 18 årige.

Han nægtede at have haft samleje med forurettede, men forklarede, at de gensidigt havde kysset, at han havde stukket fingre op i skeden på forurettede, samt at hun havde givet ham oralsex.

Retten fandt, at den nu tiltalte mand havde gjort sig skyldig i voldtægt og idømte ham 2½ års fængsel.

Retten fandt tiltalte skyldig på baggrund af forklaringen fra den forurettede kvinde, fundet af sæden på hendes tampon samt vidneforklaringer fra vidner, der havde været til stede efter episoden og gjort observationer af både tiltalte og forurettede.

Tiltalte, der er statsborger i Congo, blev endvidere betinget udvist af Danmark. Anklagemyndigheden lagde op til en ubetinget udvisning, men retten fandt, at en udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser.

Retten lagde vægt på tiltaltes alder, tilknytning og integration i DK, idet han har boet her i knap 15 år og er kommet hertil som barn.

Han modtog dommen og blev fængslet efter dom.

Hvad synes du om denne dom? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder.

Exit mobile version