GROTESK! Udlændinge kastede sten fra bro mod biler. – Nu belønnes de med penge til sjov i fritiden

Foto: Google Maps

Politiet i Aabenraa har gennem længere tid modtaget en række anmeldelser om stenkast fra broer mod bilister. Hændelser som medier i månedsvis har kunnet berette foregår mange steder i Danmark. Borgerlige debatørrer har flere gange kaldt episoderne for en form for terrorisme.

Mange danskere har gisnet om, hvem gerningsmændene kunne være, og hvilken baggrund de måtte have. Det er endnu for tidligt at sige noget generelt om, men efter endnu en episode med stenkast mod biler i weekenden lykkedes det politiet i Aabenraa at finde frem til gerningsmændene.

Det drejer sig i dette tilfælde om drenge af anden etnisk herkomst i alderen 12-14 år.

Det skriver JydskeVestkysten.

“De keder sig”

Avisen har talt med John Hansen, som er SSP-konsulent i Aabenraa. Han siger at drengene måske har brug for et fritidspas, fordi de keder sig for meget i fritiden. “Det kan også være, at forældrene skal guides til de fritidstilbud, de unge har i lokalområdet”, udtaler konsulenten til avisen.

Et fritidspas betyder, at der ydes økonomisk støtte på op til 1.000 kroner, som anvendes til kontingent til en kultur- eller fritidsforening.

Formand for Børn og Unge-udvalget i Aabenraa, socialdemokraten Signe Bekker Dhiman, bakker ifølge BT op om at give de 12 til 14-årige stenkastere et fritidspas.

“Vi har et fritidspas i kommunen, og det er fantastisk, fordi det kan afhjælpe de unge fra at hænge på gader og stræder. Vores erfaringer er, at det gør det nemmere for de unge at komme ind i foreningslivet, så de eksempelvis kan spille fodbold i stedet for at kaste med sten. På et menneskeligt plan er det langt bedre end at straffe,” siger hun i et interview til BT.

Hvad mener du om, at forældrene til de udenlandske gerningsmænd nu kan se frem til at modtage økonomisk tilskud til kultur- og fritidsforeninger, som betalt af skatteyderne? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder og del gerne artiklen på Facebook.

HUSK: 24NYT modtager IKKE mediestøtte. Du kan hjælpe os ved at tegne et abonnement på 1,- om dagen. Klik her. https://24nyt.dk/abonnement/

 

 

Kan du lide vinklingerne på 24NYT? Få avisen leveret gratis på mail

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb