Grov vold mod 4 måneder gammel baby

En 27-årig mand blev i dag, kl. 13.00, fremstillet i et Grundlovsforhør i Retten i Hjørring – sigtet for grov vold.

Nordjyllands Politi modtog i går aftes, 22. februar 2018 kl. 19.35, en anmeldelse og på grundlag af denne har politiet mistanke om, at manden har udsat sin 4 måneder gamle datter for vold.

Forholdet er sket i Hjørring Kommune, og den 4 måneder gamle pige er indlagt på sygehuset sammen med sin mor. Pigen er uden for livsfare.

Den 27 årige nægter sig skyldig, men er varetægtsfængslet i 4 uger

Grundlovsforhøret blev holdt for dobbelt lukkede døre

Politiet har ingen yderligere kommentarer til sagen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)