Site icon 24NYT

Grundlovsforhør – Trusler og vold mv.

– Rønnebærparken, Roskilde

Kl. 15.38 mandag anmeldte pårørende til en 17-årig ung mand fra Roskilde, at den 17-årige netop var kommet hjem, efter at han havde været offer for et overfald på en fastfoodrestaurant i Roskilde. Modparten var en navngiven ung mand, som nu pludselig stod uden for opgangen ved den 17-åriges bopæl.
Politiet kørte til stedet og fik kontakt til den 17-årige unge mand, der havde et mindre sår i ansigtet efter overfaldet på en fastfoodrestaurant i Ringstedgade, Roskilde, tidligere på eftermiddagen.
Modparten i overfaldet blev identificeret som den 18-årige mand, som politiet tidligere på dagen sigtede for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter et slagsmål i retsbygningen i Roskilde. Den 18-årige var nu troppet op ved den 17-åriges bopæl i ophidset tilstand og ifølge vidner muligt medbringende en knivlignende genstand.

Den 18-årige var dog forsvundet fra området ved den 17-åriges bopæl, hvorfor en hundepatrulje ledte efter ham i nærområdet. Det lykkedes politiet at finde den 18-årige, der dog stak af i løb, så politiet løb efter ham sammen med en politihund. Den 18-årige stoppede selv op og blev uden brug af politihunden anholdt som mistænkt i en sag om trusler mod den 17-årige i anledning af overfaldet på fastfoodrestauranten. Ved anholdelsen var den 18-årige ikke besiddelse af noget, der kunne minde om den effekt, som vidner havde set ham være i besiddelse af.
Den anholdte blev bragt til politistationen til sigtelse og afhøring i de to nye sager om hhv. vold og trusler mod ham som vidne, hvorefter den 18-årige blev anbragt i et arresthus.
Anklagemyndigheden vil tirsdag kl. 13.00 fremstille ham i et grundlovsforhør i Retten i Roskilde med krav om varetægtsfængsling.

Exit mobile version