Grundskylden stiger i stort set alle kommuner

huse, lejligheder, boliger, danmark
Foto: Boligsiden.dk

Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere stiger i 96 af de 98 kommuner. Stigningen gælder både for ejere af en-familiehuse og lejligheder, viser tal fra Danmarks Statistik. Stigningen er relativt størst i Midtjylland, men størst i kroner og ører tæt på København.

Grundskylden stiger fra 2017 til 2018 for både en-familiehuse og ejerlejligheder. For en-familiehuse lyder stigningen på i gennemsnit 5,0 pct. eller 511 kr., så den ender på 10.813 kr. i 2018, mens stigningen for ejerlejligheder i gennemsnit er på 5,4 pct. eller 235 kr., så den ender på 4.604 kr. i 2018.

Grundskylden er i gennemsnit højere og stiger mere for to-familiehuse end for både ejerlejligheder og en-familiehuse. Stigningen i procent er i de enkelte kommuner den samme for de forskellige beboelsesejendomme, men der er forskel i udviklingen i grundskylden kommunerne imellem.

 

Grundskylden stiger relativt mest i Midtjylland

Målt i procent stiger grundskylden for en-familiehuse og ejerlejligheder relativt meget i en del kommuner i Midtjylland fra 2017 til 2018. Det er dog Holbæk Kommune, som topper stigningerne med 11,7 pct. efterfulgt af Ikast-Brande (11,2 pct.) og Herning (10,4 pct.). Også Rebild (8,2 pct.), Horsens (7,8 pct.), Randers (7,7 pct.) og Silkeborg (7,6 pct.) kommuner er blandt de ti kommuner med højest procentuel stigning i grundskylden fra 2017 til 2018.

Grundskylden stiger i 96 af 98 kommuner. Kun i Billund (-2,7 pct.) og i Dragør (-0,8 pct.) kommuner falder grundskylden i 2018. I Slagelse (0,1 pct.), Egedal (0,5 pct.) og Aabenraa (0,9 pct.) kommuner stiger grundskylden mindst.

Data for samtlige kommuner kan finde i dette regneark

Faktaboks: Datakilder

Data kommer fra to kilder. Tallene for 2017 kommer fra SKAT og bygger på de faktisk udskrevne ejendomsskatter, mens tallene for 2018 kommer fra Indenrigsministeriet og bygger på kommunernes indberetning af deres budgetter i efteråret 2017.
Da der i 2018 kun findes aggregerede data for landbrugsejendomme og resten af ejendommene for hver kommune, er fordelingen på de enkelte boligtyper for hver kommune sket med samme fordeling som i 2017. Ligeledes er der i 2018 brugt samme antal ejendomme som i 2017, da vi ikke har nogen information herom i 2018. 

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb