Site icon 24NYT

Gruppevoldtægt i Aarhus

Østjyllands Politi modtog fredag kl. 08.46 en anmeldelse fra en 16-årig pige, der oplyste, at hun kort forinden var blevet voldtaget af flere mænd ved Brabrandsøen i det vestlige Aarhus.

Der blev sendt flere patruljer til stedet, og gerningsstedet var afspærret i flere timer, mens der blev foretaget gerningsstedsundersøgelse og sporsikring.

Østjyllands Politi har i løbet af fredagen efterforsket sagen og foretaget en række undersøgelser og afhøringer. Fire mænd på 16, 18, 19 og 19 år er blevet sigtet i sagen, og de foreløbige undersøgelser tyder på, at parterne har haft et forudgående kendskab til hinanden.

Da efterforskningen fortsat pågår har Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om sagen.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!