Guide: Hvilken and bør du vælge til mortensaften?

Mortensaften står for døren, og for mange betyder det, at der står and på menuen. Dyrenes Beskyttelse guider dig til den gode dyrevelfærd for ænderne i de danske kølediske.

Med de mange mærkeordninger og forskellige navne på ænderne i køledisken kan det være en jungle for forbrugerne at vælge den rigtige and til mortensaften eller jul.

“Det kan være svært for forbrugeren at vurdere alene ud fra emballagen, om anden har haft et godt liv. Producenterne reklamerer jo ikke ligefrem med næbkupering for eksempel, og derfor kræver det ret meget af forbrugeren at sætte sig ind dyrets velfærd,” siger chefkonsulent, Pernille Fraas Johnsen, fra Dyrenes Beskyttelse.

Dyrevelfærd hos ænder afhænger blandt andet af forskelle mellem anderacerne og om de får klippet næb og klør samt adgangen til badevand. Hertil kommer, at ænder med vidt forskellig opvækst kan blive solgt under det samme navn. For eksempel bliver flere forskellige typer ænder kaldt “Anton” eller “Oscar”, men det har intet med dyrets velfærd at gøre.

Dyrenes Beskyttelse guider til god dyrevelfærd

Hvis man vil undgå at støtte opdræt med dårlig dyrevelfærd, bør man gå uden om udenlandske berberiænder, da de bliver næbkuperet rutinemæssigt. Næbkupering eller trimning sker ved, at man fjerner det yderste af næbbet. Det bruges især blandt de mere aggressive racer som Berberi, da ænderne ellers hakker på hinanden. Det fremgår typisk ikke af emballagen, om næbkupering er anvendt, ligesom det typisk heller ikke vil fremgå, om der er adgang til badevand.

LÆS OGSÅ:  Andefamilier fanges i byernes baggårde

Men heldigvis er der konkrete tommelfingerregler at gå efter, hvis man vil have en and med god dyrevelfærd uden at bruge en masse tid på at studere forskellen mellem de enkelte opdræt.

“Går man efter ænder med vores mærke, Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, eller Ø-mærket, kan man være sikker på, at der er styr på dyrevelfærden. Her er der nemlig høje krav til, at ænderne kan udleve deres naturlige adfærd med blandt andet adgang til det fri og krav om dagslys” siger Pernille Fraas Johnsen.

Sådan har ænderne det under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”

• Adgang til udeareal, hvor ænderne kan bevæge sig frit og udleve naturlig adfærd.

• Krav om dagslys, så ænderne har en naturlig døgnrytme.

• Ænderne går i mindre flokke bestemt ud fra race og adfærd.

• Altid adgang til vand, så næb, næsebor og hoved kan holdes rent.

• Ænderne lever hovedparten af deres liv på friland.

• De transporteres med kortere afstand til slagteriet

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)