Guide: Vask dit tøj og skån miljøet

I disse tider er der stor fokus på, hvordan hjemmene og privatpersoner kan blive mere miljøvenlige. Der er efterhånden mange ting, der kan ændres i hjemmet, så din familie forurener mindre. Et godt sted at starte kan være at vaske dit tøj på en miljørigtig måde. Dette er en nem og vigtig måde at få et grønnere hjem på. I hverdagen kan det måske være svært at finde tiden til at tænke over, hvad der er mest miljørigtigt, men der findes mange små og nemme justeringer, der kan gøre en stor forskel.

5 tips til at vaske miljørigtigt

  1. Fyld vaskemaskinen rigtigt. Hvis du fylder den helt op ved hver vask, sparer du både penge og vasker færre gange og skåner dermed miljøet. Dog skal du også passe på, at du ikke fylder for meget tøj i, så det stadig kan blive rent. En god huskeregel er, at du skal kunne holde din knyttede næve i maskinen over tøjet.
  2. Vælg den rette temperatur. Ofte kan dit tøj vaskes ved en lavere temperatur end, hvad der er anvist i tøjet, hvis det ikke er for beskidt. Tøjet kan sagtens blive rent ved 30 grader.
  3. Vælg miljørigtigt vaskemiddel. Et vaskemiddel til koldvask kan sagtens opløse skidtet i tøjet, så du kan vaske ved lavere temperatur og derved skåne miljøet. Kig eventuelt efter svanemærket.
  4. Dosér dit vaskemiddel rigtigt. De fleste kommer for meget sæbe i maskinen, når de vasker, men det gør ikke dit tøj mere rent. Tværtimod øger det risikoen for sæberester i tøjet. Mindre sæbe i vasken er mere miljørigtigt og bedre for din økonomi.
  5. Tør dit tøj udenfor. Det er altid bedst at undgå tørretumbleren – både for tøjet og miljøet. Hæng derfor dit tøj til tørre, men gør det helst udendørs, så du ikke får fugtproblemer inde i huset.

Miljøvenlig vaskemaskine

Hvis du vil yde en ekstra indsats for at skåne miljøet, når du vasker, så er det en mulighed at anskaffe en miljørigtig vaskemaskine. En sådan maskine vasker mere effektivt ved lave grader og har et lavere vandforbrug. Men en ny vaskemaskine er også en stor udgift, som man kan spare op til i lang tid. Hvis du ønsker lidt råderum i budgettet for at skåne miljøet med det samme, kan du læse mere om hurtige kviklån her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)