Krystalnatten 9. november 1938 – er en god anledning til at sætte mere fokus på fundamentalismen. F. eks. er et nyt styre i Iran nødvendigt. Men vi har ikke brug for at erstatte en form for fundamentalisme med en anden.
Den nazistiske propagandaminister Goebbels sørgede for, at der i to uger i november 1938 ikke var udenlandske aviser til salg i nazityskland.
Derved, kom det kun i mindre omfang til tyskernes kendskab, at den internationale presse skarpt fordømte nazisternes krystalnat-aktion mod tyske jøder den 9. november 1938. Krystalnatten skal minde os om tilskuerens rolle, om, at vi skal tage ved lære af ligegyldighedens og passivitetens værk, for desværre er myrderier og udrensninger stadig en realitet i verden.
9. november er en af de mere ubehagelige årsdage for tyskerne.
Også fordi den minder os om, at jødeforfølgelserne under Hitler-styret ikke bare var nazisternes sag, og at det heller ikke var i 1945, man første gang hørte om disse forfølgelser. Den minder om, at den almindelige tysker var med til at boykotte jøder, var bekendt med jødestjernen og havde set jøder forlade deres hjem med kuffert eller rygsæk.
Årsdagen skal minde os om tavshedens angst og fejhed, der kostede millioner af mennesker livet.
Den 7. november 1938 skød en 17-årig tysk jøde en diplomat ved den tyske ambassade i Paris. Den unge mand ville skyde ambassadøren, men ramte “kun” ambassaderåden, som døde to dage senere.
Baggrunden for skyderiet er ofte blevet kaldt privat, men var mere end det. Den unge mands forældre var, sammen med 17.000 jøder af polsk afstamning, blevet udvist fra Tyskland til Polen. Den polske regering afslog imidlertid at tage imod de 17.000 jøder.
De ulykkelige, der ikke havde penge eller kræfter til at søge mod Palæstina, blev anbragt i en lejr i Polen eller i ingenmandsland mellem Tyskland og Polen. Med skuddene ville attentatmanden gøre opmærksom på disse jøders skæbne, men han kom til at udløse det, der var værre. Adolf Hitler må have opfattet nytten af attentatet. Normalt betragtede Hitler ikke en diplomats død som noget tab for menneskeheden.
Men denne forholdsvis lavt rangerende ambassaderåd blev bisat efter alle nazistiske ritualer og med tale af udenrigsminister von Ribbentrop, som sagde, at ambassaderåden var faldet som offer for verdensjødedommen. Og svare på det var: Krystalnatten.
Synagoger sat i brand
Tysklands synagoger blev sat i brand. Næste morgen lå glasskårene tommetykt i butiksgaderne.
Alle jødiske butiksejere havde fået slået udstillingsvinduerne ind, og således fik begivenheden sit kynisk klingende navn, Krystalnatten. Brandvæsenet var udkommanderet, ikke for at redde synagogerne men for at sikre, at ilden ikke bredte sig til omkringstående ejendomme.
91 blev dræbt, 26.000 arresteret, og samtlige jødiske begravelsespladser blev skændet. 267 synagoger brændte, 7500 jødiske butikker blev knust og plyndret.
Politiet så bare passivt til. Men, hvad var den almindelige tyskers tavshed udtryk for? De udenlandske korrespondenter i Tyskland var ikke i tvivl om, at befolkningen var imod dette voldsorgie.
En undersøgelse foretaget af modstandere af progromen viste, at fem procent gik ind for volden, 32 procent var ligeglade mens 63 procent var imod.
Fra Krystalnatten går den lige linje til Hitlers udryddelseslejre, hvor sigøjnere, homoseksuelle, invalider, kommunister, jøder og mange flere blev myrdet. En af dem, der protesterede mod volden, var præsten i Hedwigskatedralen i Berlin. Han bad for jøderne under en gudstjeneste. Kort tid efter døde han under transport til en KZ-lejr.
Det er næsten glemt, at nazismen ved Nürnberg-domstolen, efter anden verdenskrigs afslutning, blev erklæret ulovlig som stridende mod menneskerettighederne.
Vi skal derfor i Danmark ikke medvirke til at legalisere nazisterne, som et parti man kan mødes og holde debat med.
Arvtagerne af Hitlers modbydelige støvletrampekorps er ikke en » normal « del af det danske politiske billede, men en flok galninge, som benægter historiske facts.
På samme måde synes jeg heller ikke, at det parti som nu stiller op til Borgerrepræsentationen i København og som spreder hadefulde og antisemitisk lignende budskaber, hører hjemme i vort demokrati.
Kommunismen
Opgøret med nazismen havde vi i Nürnberg, men vi har ikke haft opgøret med nazismens storesøster, kommunismen. Begge -ismer er menneskefjendske, individforagtende, antisemitiske og erobringsivrige og udtryk for to modbydelige, totalitære ideologier.
Mange har også følt kommunismens » tolerance « på deres krop. Og det var så sent som i 1970′ erne, på et tidspunkt, hvor det var god stil på venstrefløjen i Danmark at rakke ned på USA, kramme med Sovjet og enfoldigt tale om ensidig nedrustning. Opgøret efter krigen, Hollywood-film og den kolde krig medførte, at nazismen blev taget under behandling, men ikke kommunismen.
Den 9. november er en god anledning til, at sætte mere fokus på fundamentalismen. F. eks. er et nyt styre i Iran nødvendigt.
Men vi har ikke brug for at erstatte en form for fundamentalisme med en anden. Demokrati handler ikke om nye stærke mænd eller kvinder. Det handler om mangfoldighed og pluralisme.
Demokrati handler også om befolkningens krav på beskyttelse.
Det handler om samtale, dialog og kompromis og plads til forskellige meninger. Irans præstestyre har henrettet over 100.000 mennesker og 150.000 kritikere af det iranske præstestyre sidder interneret i fængsler eller KZ-lignende lejre.
Nazismen og kommunismen er modbydelige. » Tilgiv dem ikke, de ved, hvad de gør. Værg dig, mens du har frie hænder « , var den norske forfatter Øverlands ord. Også derfor skal vi sørge for, at danske skoleelever kender historien. Et obligatorisk besøg i nazisternes KZ-lejr i Auschwitz burde egentlig være med i enhver dansk 8. klasses pensum. Men det bør vel også blive obligatorisk at besøge de kommunistiske dødslejre.
Hvem mon bliver frontkæmper for en sådan historisk vigtighed ?
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)