Halløj i bananrepublikken

Eftersom De Radikale ikke vil støtte en uvildig advokatudredning i minksagen, bliver det ikke afklaret, om statsminister Mette Frederiksen (S) har overtrådt ministeransvarlighedsloven i form af grov uagtsomhed. Man vil kun afprøve embedsmændenes retlige ansvar, selv om den ulovlige beslutning om at masseaflive minkene blev truffet i regeringens koordinationsudvalg, hvor statsministeren sidder for bordenden. Det er derfor statsministeren, der har det ultimative ansvar for minkskandalen.

Selv om kommissionsundersøgelsen har konstateret, at der var tale om en klart ulovlig ordre til myndighederne om at slå alle danske mink ihjel, sidder både regeringen og statsministeren uforstyrret tilbage og kører videre. De ti embedsmænd, herunder statsministerens departementschef Barbara Bertelsen, som Minkkommissionen konkluderer kan stilles til ansvar for skandalen, arbejder også videre. Den meget alvorlige kritik af statsministeren, regeringen og ti navngivne topembedsmænd får således ingen konsekvenser for de involverede, i hvert fald ikke på denne side af det kommende folketingsvalg. Hvilket er helt i pagt med traditionen i bananrepublikken Danmark.

I Danmark udløser fejl og ulovligheder begået af politikere og embedsmænd i centraladministrationen nemlig aldrig straf- og erstatningsansvar. Derfor vil de skyldige ministre, der alle har udvist manglende respekt for grundloven og slået et helt erhverv ihjel, gå fri, mens de skyldige embedsmænd bliver overflyttet til andre, velbetalte job i centraladministrationen.

Der har i tidens løb ofte været tale om, at der må placeres ansvar for de mange ledelseskoks i det offentlige, hvor ansvaret hver gang bliver tørret af på mellemledere, der bliver gjort til syndebukke og fyret, men det er blevet ved snakken. Folketinget holder nemlig hånden over sine egne topchefer, som dermed er ansvarsfrie.

Vi har oplevet mange offentlige skandalesager, som burde have fået personalemæssige og/eller strafferetlige konsekvenser, men som er endt med en løftet pegefinger. Der er blevet igangsat et rekordstort antal undersøgelser af embedsmænds mulige ansvar for urent trav og gradbøjning af regler. Det er kun få sager, der er endt med kritik af de involverede, som alle er blevet frifundet.

Typisk flyttes inkompetente topembedsmænd, som må gå af som følge af skandalesager, til et nyt velbetalt lederjob i centraladministrationen eller får en bonus. De bliver ikke stillet til ansvar.

Martin Lidegaard, hvis solcellesag har kostet statskassen og dermed skatteyderne massive millionbeløb, er sluppet med mild kritik, hvorefter det muntre ministerliv gik videre, og i dag fortsætter han karrieren i Folketinget.

Der har været en stribe mislykkede offentlige it-projekter med milliardtab for skatteyderne til følge. Ingen af de skyldige er blevet stillet til ansvar.

Der har været omfattende fusk med fiskekvoterne, hvor flere fiskere har tilranet sig store millionbeløb godt hjulpet på vej af uduelig og ulovlig forvaltning i Miljø- og Fødevareministeriet. Ingen i ministeriet er blevet draget til ansvar.

Udbytteskandalen i SKAT, der har kostet skatteyderne over 12,3 mia. kr., har ikke fået strafferetlige konsekvenser for de to centrale personer, Jens Brøchner og Jesper Rønnow Simonsen. De er blevet ”frikendt” og sat i spidsen for genopretningsindsatsen i SKAT. I dag fortsætter Jens Brøchner karrieren som departementschef i Skatteministeriet, mens Jesper Rønnow Simonsen er sekretariatschef i EVU.

Ansvaret for SKAT’s udbytteskandale, som i givet fald skulle have været fordelt på de skiftende skatteministre, er aldrig blevet placeret.

Britta-sagen har heller ikke fået nogen personalemæssige eller strafferetlige konsekvenser for de implicerede. Ansvaret for den manglende interne kontrol i Socialstyrelsen skulle i givet fald have været fordelt på socialministre fra V, S, R, K og SF, der har haft det overordnede ansvar for Socialstyrelsen igennem 16 år. Det er ikke sket. De to skurke, der begge var ”dybt rystet”, da Britta-sagen begyndte at rulle, fortsætter deres karriere. Den daværende socialminister Mai Mercado som grundlovsordfører i Folketinget for De Konservative, og den daværende departementschef Jens Strunge Bonde som departementschef i Social- og Ældreministeriet.

Forsvaret har været igennem en stime af møgsager med svindel, magtmisbrug, bestikkelse og nepotisme som omdrejningspunkter. De ansvarlige er blevet ”straffet” med, at de skulle på kursus i offentlig forvaltning.

Senest har Miljø- og Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard, fået hård kritik for sin rolle i minksagen, idet fødevareministeren måtte gå af på grund af Studsgaards katastrofalt dårlige ministerbetjening. Han er flyttet væk fra fødevareområdet og over i det nye Miljøministerium, hvor han fortsætter på samme niveau som departementschef.

Minksagen ville formentlig i et hvert andet land have haft politiske konsekvenser for længst, men ikke i Danmark, der bryster sig af at være et retssamfund. Det siger sig selv, at Folketinget ikke har nogen interesse i at skabe præcedens og starte en udvikling, hvor der kan placeres et ansvar.

Bundlinjen er, at et land, der ikke placerer ansvar for offentlige skandaler, er ikke et retssamfund, Et land, hvor toppolitikere og topembedsmænd vildleder parlamentet og befolkningen, krænker den private ejendomsret, koster skatteborgerne milliarder og alligevel slipper for ansvaret, er ikke et retssamfund, men en korrupt bananrepublik.

Læs mere om den omfattende korruption i Danmark her.

André Rossmann