I Børsen skriver Jens Lundsgaard, at antallet af danskere ansat i EU-Kommissionen er faldet fra ca. 500 i slutningen af 00’erne til nu blot ca. 350, og at tendensen til markant færre danskere ses tilsvarende i andre internationale organisationer, herunder i Den Europæiske Investeringsbank, EIB, i Luxembourg. Her er de nyansatte i gennemsnit 37 år gamle og kommer typisk fra et job i den private finansielle sektor – men sjældent fra Danmark.
Medarbejderstaben i EIB er fordoblet siden 2010, og man planlægger at investere 1000 mia. euro i klimaprojekter i 2030. Men antallet af danske medarbejdere ligger bomstille på 30. Danmarks ejerandel af EIB ville snarere tilsige, at banken skulle have 100 danskere ansat.
Lundsgaard mener ikke, at det lave antal danskere i EU-systemet skyldes EU-Kommissionens rekrutteringsmodel og ansættelsesprøver, de såkaldte concours, som efter hans opfattelse er ”gammeldags og ude af trit med de moderne kompetencer, vi lægger vægt på i Danmark”, men ganske enkelt det forhold, at danske akademikere ”overser internationale jobs”.
Virkeligheden er imidlertid, at der er en tæt sammenhæng mellem det lave antal danskere i EU-systemet og det danske uddannelsessystems deroute. En socialdemokratisk taberkultur har nemlig medført, at for mange ukvalificerede optages på universiteterne, fordi for mange ukvalificerede kommer i gymnasiet. Og det skyldes igen, at undervisningsniveauet er for lavt i folkeskolen.
Det danske undervisningssystem har i årtier hyldet principperne om, at ”Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære” og ”Hvis alle ikke kan blive lige kloge, skal alle være lige dumme”. De røde reformpædagogers hetz mod ”den sorte skole” har medført en nedvurdering af elementær viden om historie, samfundsforhold, kulturhistorie, naturvidenskab, klassiske dannelsesidealer og traditionelle dyder som respekt for faglighed. I Danmark er alle elever dygtige! Når talen falder på mangel på færdigheder og viden hos danske elever, er pædagogernes standardsvar ”Men så kan de så meget andet…”. Det er det, Lundsgaard kalder ”moderne kompetencer, vi lægger vægt på i Danmark”.
Selv om Danmarks uddannelsessystem er i dyb krise, anlægger de fædrelandsbegejstrede danske politikere, embedsmænd og opinionsdannere et nationalt tunnelsyn, hvor uddannelsessystemets deroute forsvinder helt fra deres synsfelt. Som f.eks. Henrik Funder, næstformand i DJØF Privat, som i et interview med Børsen har udtalt, at ”grundet vores fantastiske uddannelsessystem og hele den almene dannelse og viden, det bygger på, har vi som danskere en fantastisk logisk sans, som vi er verdensmestre i”.
I EU, hvor alle akademikere skal bestå en optagelsesprøve for at blive ansat i EU’s institutioner, en såkaldt concour, har man et andet syn på danskernes logiske sans. I perioden 2010-2014 har f.eks. kun fire danskere bestået prøven. Der har faktisk været flere år, hvor ingen danskere har bestået, selv om mange forsøgte.
Optagelsesprøven indeholder en række logiske computertests, der kan minde om en intelligenstest fra Mensa. En af undskyldningerne for danskernes manglende succes er, at der er tale om en prøveform, der er fremmed for dansk skoletradition, og som afvikles under tidspres. Det er denne prøve, der sorterer så godt som alle danskere fra. I EU-systemet, hvor man kræver solid faktuel viden og ikke holdningsbaseret plidderpladder, er danske kandidater kendt som EU’s dummeste.
Så nu for at hjælpe de halvstuderede akademikere, som produceres af Danmarks masseuniversiteter, har professorerne Jens Blom-Hansen og Daniel Finke ved Aarhus Universitet lancereret et kursus, så kandidatstuderende kan målrette og forberede sig til EU’s ansættelsesprøver. Det bliver uden tvivl en succes, eftersom ”danskere har en fantastisk logisk sans, som de er verdensmestre i”.
André Rossmann