Demokraternes præsidentkandidat Kamala Harris er kommet i karambolage med den pro-palæstinensiske fløj i sit parti, efter at hun bekræftede sin støtte til Joe Bidens Israel-politik i sit CNN-interview torsdag. De ca. 500.000 Hamas-tilhængere i Det Demokratiske Parti har truet og truer fortsat med at undlade at stemme i november 2024, hvis der ikke sker en radikal ændring af Israel-politikken eller en våbenhvile mellem Hamas og Israel. Den Hamas-venlige fløj i Det Demokratiske Parti omfatter arabiske amerikanere, muslimer, unge og såkaldte progressive venstreorienterede vælgere.